Dette er et af nærværende Slægtshistoriske Forening
fuldstændig uafhængigt site, Mine ytringer er helt mine egne og helt på eget ansvar.
Det
var een af disse efterårsaftener hvor man havde mest lyst til at blive
i sofaen og nyde et glas rødvin foran TV'et, og lade rusk og regn té
sig på den anden side
af vinduerne, men vi valgte altså at komme og lytte.
Det blev et interessant møde.
Korsør Slægtshistoriske Forening havde foreningsmøde den 4. november 2010Emnet var
"Hvilket Slægtsprogram bruger du"3 medlemmer plæderede for hver deres program.Første taler var
Flemming Fejer Nielsen der havde valgt at vise programet
Family Treemakers faciliteter.
I daglig tale "
FTM" og efter sigende verdens mest solgte..
Flemming Fejer, der er meget tændt på vores hobby, talte kort og præcist om hvad programmet kunne.
Bravo for det.
Næste taler var ligeledes vort medlem
Bente Svendsen der demonstrerede
Brothers Keeper.
Bente klarede foredraget med stor sikkerhed og bravour.
Så tak for det.
Lige i hælene trådte
Poul Dahl til, med at fortælle om programmet
Legacy.Poul
er rigtig glad for Legacy's billedbehandling, og Poul åbenbarede
faktisk en del faciliteter for mig, jeg som gammel bruger slet ikke
havde opdaget endnu.
Det skyldes jo nok at programmerne næsten kan alt for meget; man når sjældent helt til bunds i alle mulighederne.
Som gammel bruger af Legacy må jeg sige at jeg meget savner noget det gamle nu hedengangne
WinFamily kunne.
Nemlig at man i Familievisning straks kunne se hvor mange ægtefæller en person havde, samt hvilke børn der hørte til hvem!

Herover ser man at
Anders Chr. Heede var gift 2 gange, først med
Anna Christensdatter med hvem han fik de røde børn
og senere med
Anne Jensdatter med hvem han fik de grønne børn.
Ligeledes står de nærmeste familiemedlemmer på samme side, lige til at klikke på!
Ingen af de af mig kendte programmer kan præstere noget lignende.
Ligeledes
databasen der ligger lige under og konstant er synlig og nem at søge i
kan jeg ikke finde så let tilgængelig i nye programmer.
Lidt historie:Desværre
solgte konstruktøren af programmet, Jan Mortensen, der er pæredansk, hele molevitten
til nogle folk i Norge der syltede hele sagen i mange år,
og da man efter 7 års pause barslede med en ny version, blev barnet noget der for dødelige ikke var til at betale.
derfor valgte jeg
Legacy, der dog aldrig nåede WinFam til sokkeholderne.
Se min anmeldelse på dette link- - - - -
Bente Svendsen demonstrerede at BK Brothers Keeper ( her
BK) kunne lave en liste der fortalte den enkelte persons relation til Probanden.
Noget lignende kan Legacy:
Man finder i menulinien
Funktioner, trækker ned til "
Sæt slægtskab" skriver sig selv som proband, og vupti! viser Legacy relationerne ud for navnene på hovedsiden.
På billedet herunder ser man at Dagmar er min farmor og vice versa med min farfar.

Bemærk jeg har ændret felttitlen "Død af" til
Konfirmeret!
Hvordan, kan man læse om på
denne side. BK kan noget som jeg savner i andre programmer:
Nemlig at man uden besvær på hovedsiden kan tilføje
Begivenhedsfelter.
Og at de er synlige uden at man som i andre programmer, skal ned i en lomme for at hente data!
For eksempel "
Konfirmation" (der sjældent eller aldrig findes på amerikanske programmer) eller andre begivenhedsfelter, der næsten har valgfri titel.
Derfor hentede jeg programmet hjem for at afprøve denne funktion, og det er et stort plus for oversigten.
I Legacy er det sidste Begivenhedsfelt "Dødsårsag".
Selv foretrækker jeg at udskifte denne felttekst til
Konfirmeret.
Det er også muligt, men med nogen besvær, man skal "passe på som en smed" før den er i skabet.
Jeg vil gerne, ved en senere lejlighed, her forklare hvordan man gør, om der skulle vise sig interesse..
Under
import af min gedcom file opstod der nogle mangler der ikke kunne importeres fra
Legacy og vises i
BK.
Ærgerligt, for jeg kunne godt tænke mig at køre BK sideløbende med Legacy.
Desværre
er BK også lidt farveløst i prøveversionen, men nu ser jeg i deres nyhedsbrev at "
Nyt er at man kan tilføje baggrunds- og knapfarver."
Prisn på Brothers Keeper er i skrivende stund Kr 100,00 for prøveversionen, men så koster det Kr. 500,00 at blive registreret.
Fordelene ved reg. kan læses her:
http://www.brotherskeeper.dk/reg-nr.htmMan kan diskutere prisen, men det er i området Kr.500, 00 prislejet er for programmer..
Der findes også gratisprogrammer.
Se:
http://www.dis-danmark.dk/program/program.asp
Man kan her se min forklaring på
GEDCOM OG GEDCOMP Om FTM Import af min gedfil til FTM
gik tilsyneladende fejlfrit, jeg kan i hvertfald ikke få øje på mangler, så skal man skifte fra Legacy er FTM at foretrække.
Selv vil jeg beholde Legacy, men efter afprøvning vil jeg ikke tøve med at anbefale BK hvis man er begynder i slægtsforskning
Jeg skal her forsøge at forklare
hvorfor nogle importer går galt.Man har i mange år forsøgt at lave en standard for slægtsprogrammer, men af indlysende ( måske økonomiske) grunde afviger nogle
konstruktører dette.
At man ikke lige kan skifte, gør det uinteressant at gå over til fjenden;-)
Slægtsprogrammer er bygget i en database.En database er een lang fil man kan søge i.
Databaser består af "lommer" - eller skal vi kalde dem "hylder" hvor man indskriver sine data.
Hvis man i det ene program skriver dødsårsag i hylde 4, og jeg importerer min
gedfil til et program hvor hylde 4 enten ikke eksisterer, eller er
placeret et andet sted
i programmet, går det naturligvis galt.
Det er en forenklet, men forhåbentlig forståelig forklaring.
I Legacy kan man køre en
"Validering". Det vil sige programmet undersøger om der skulle være fejl i indtastninger.
F. eks. død før født, eller født før en af operatøren valgt alder - 12 år eller lignende. (selv om det ikke er umuligt idag)
I
FTM finder man den funktion i menulinien:
Tools og træk til
Find error.

Dog finder programmet kun een fejl af gangen, og det virker ikke særligt fleksibelt.
I Legacy laves der en hel liste til eventuel udprint.
Samme funktion findes i BK:
Menulinien, Filer og træk til "
Undersøg databasen"
Resultatet ser således ud:
Facit:Mit råd er derfor:Vent med at lægge dig fast på et program før du er sikker.
Prøv gratisversionerne først.Nogle
programmer har faciliteter som andre ikke har, nogle er bedre til
billedbehandling end andre, men de fleste programmer er ganske gode.
OBS! Dette site vil blive fjernet efter passende tid.Korsør den11. november 2010
Flemming Svendsen.