Derfor har jeg påbegyndt denne miniordbog, en samling af ord forekommende i forbindelse med slægt- og historieforskning som jeg selv har måttet slå op. - Held og lykke.
Njalsgade 80 - 2300 København S.
Tlf. 35 32 85 00 - Fax: 35 32 85 12
Besvarer meget gerne spørgsmål om gamle danske ord og dialekter.
-----------
Juridiske fagudtryk kan du finde her, klik.
"A.C.": Latin, Anno Christi, i Kristi år, d.v.s.
efter Kr. fødsel.
"Absolvere": Tilgive, benåde.
"Accise": Indenlandsk afgift på varer, især
når de bragtes ind ad byportens "accissebod".
Endnu ældre ord for dette: "Zise", men stor hjælp
til den der søger sine aner inden for toldetaten finder man ved
at læse: "Zise" Tidsskrift for Told- og Skattehistorisk Selskab,
hvori man også finder de mange besynderlige stillingsbetegnelser
i nummer 3, 1993, 16. årgang. Kan lånes hjem fra biblioteket.
Acciseforpagter: I flere byer var acciseopkrævningen bortforpagtet
til private.
"Accoucheur" Fødselshjælper.
"Adjungeret" embedsmand, normalt på lederniveau,
fungerer i den stilling som manden, til hvem han er adjungeret, ikke længere
kan forestå uden hjælp
"Alen" Længdemål, ca. 63 centimeter.
"Alumne" Person der underholdes af, eller bor på
en stiftelse, opdragelsesanstalt, kollegium eller kostskole.
"Annex" kaldtes et sogn som ikke selv havde egen sognepræst,
men delte præst med hovedsognet.
"Annexgård" kaldtes de gårde som, foruden
den egentlige præstegård, i hvilken sognepræsten boede,
var henlagt til kald. Disse gårde har haft en fortid som præstegårde,
men på grund af nedlæggelse af -, og sammenslutning med andet
kald, er de blevet til annexgårde.
Kun nogle af disse gårde beholdt deres frihed som præstegårde,
så de ikke behøvede at bortfæstes. (de egentlige annexpræstegårde).
Andre af disse annexgårde blev til en slags bøndergårde
hvorpå der hvilede fæstetvang, og var i det væsentlige
ikke forskellige fra andre bøndergårde, der kunne være
henlagt til et præstekald, de såkaldte "mensalgårde".
(se mensal).
"Archeli" Arkelimester: Archeliet var den agterste del
af det underste batteri på et linieskib; det er ved et skillerum
afsondret fra det øvrige dæk. Her opbevaredes håndarmatur
og mindre dele under kanonérens tilsyn. Undertiden findes officerernes
messe her.
"Attestats" Atte'stats ældre benævnelse på
eksamensbevis for teologer, teologisk embedseksamen.
"Badskær" Bartskærer, tysk: "Bartscherer"
= Skægklipper, amtskirurg kaldtes medlemmerne af det gamle barberlav,
der tillige praktiserede som sårlæger og i pesttider som pestmestre.
Barber der også fungerede som læge.
"Benificerede med": D.v.s.hævede indtægt
af . .
"Bestillingsmand" Fællesbetegnelse for toldvæsenets
ansatte ca. 1860-1908.
"Bislag" Lille verandalignende udbygning foran indgangsdør,
evt. med siddepladser, udvendigt vindfang.
"Bislopperske" gammelt ord for elskerinde ell. medsoverske.
"Bobine": Kaldes en cylindrisk garnrulle, begrænset
med en skive for hver ende, og bestemt til at optage garn under spinding
og de følgende operationer. Tenen i en rok er således en Bobine.
Det haspede kædegarn opvikles på bobinen (bobines) for
at rendes (skæres) eller, ved maskinarbejde, for at bringes på
slettemaskinen. Bobiningen skete gerne på bobinemaskiner der sørgede
for en jævn og fast opvikling af garnet.
Det svarer i vore dage, omtrent til den garnspole der lægges
i skytten i vævemaskiner.
| "Bobinet" (Bobi -net) Maskinmæssigt fremstillet
efterligning af kniplingsgrund med 6-kantede huller eller masker. Af silke-
bomulds- eller sjældnere: uldtråd. Forekommer glat eller mønstret
(kniplingsimitation) Tilvirkedes hovedsagelig i England, Frankrig, Østrig
og Belgien.
Kilder: Forskellige gamle leksika. |
 |
"Bol" eller "Boel":
Jeg citerer her fra "Nordisk Conversations Lexicon" 1858: Stamord til det islandske ból og det danske Bolig, kommer af det gamle bó eller bú, og hentydede oprindelig en mands opholdssted med tilhørende grund og tilliggende jord.
I tidernes morgen har betydningen været heel forskjellig. Ofterssøn siger at "bol kaldes en andeel jord i marken, naar markerne bliver rebede", og tilføier: "I gamle dage var bol regnet for 24 Ørtug skyld, som gjør tre læster land, og var halvanden styreshavne, hvoraf udgjordes i leding 18 mand." Videnskabernes Selskabs ordbog mener at bol kommer af det islandske bol (læs: pagus) eller af det angelsachsiske botl.(læs: villa), og tilføjer at bol betegner:1: en heel bondegaard "og bliver i vore love anseet for en af de hovedlodder, i hvilke en byes jord fordum var inddeelt ved reb, da de mindre lodder derimod kaldtes "halft bol". fjerding , otting og tolfting"; men 2: "nu omstunder (1793) betegner det en liden bondegaard med omtrent en fjerding jord, eller fjerdeparten af en fuld gaards jord; undtagen i Sønderjylland, hvor man forstaar derved en bondegaard i almindelighed". - Istedetfor bol siger man nu (1858) langt hyppigere Bolsted (i mange egne af landet kjender man hverken det ene eller det andet udtryk). og forstaaer derved en bondegaard, som har mindre jord end en halv gaard, det vil i almindelighed sige: som kun har een eller et par tdr. hartkorns tilliggende.
"Boelsmand" "Bo'lsmand", - "Bo'lsted". Bruger af jordbrug af størrelse mellem gård- og husmandsbrug, sædvanligvis 1-2 tdr. hartkorn. (Tidligere inddeltes en landsby i otte boel.)
Se venligst Boelsmand.
"Borgerskab" i en købstad svarer til det mere kendte næringsbrev og var en forudsætning for at drive næring i en sådan. Institutionen er meget gammel - f.eks. findes optegnelser om bogerskaber fra Helsingør, ubrudt fra 1612 til 1933.
"Bommand" eller bromand, titel på toldkontrolopsynsmand ved landtoldgrænsen. Afskaffet 1790
"Bornholm" På Bornholm var der ingen godsejere, derimod propritærer. Efter disse kom "Bønder", så "Husmænd", der igen var delt i to lag: De største kaldtes "Tohestesavl" de mindre "Husmandslodder". Sidst blandt de landboende var "Landarbejdere" som selv havde hus hvortil hørte en smule jord. Tjenestekarle kendtes ikke, de kaldtes for "Tjenestedrenge" selvom de forlængst havde passeret myndighedsalderen. De mindreårige karle kaldtes "Halvdrenge". Egentlige drenge kaldtes "poyker" eller "horrar".
Kilde: Folketingsmand C. N. Hauge, "Erindringer 1870 - 1934".
"Brandstedmand" eller "brandstodmand" en person hvis ejendom har været brandskadet, og som herefter må gå rundt og tigge.
"Bryde" eller Brydie. Af det gamle Brytja, at uddele maden til en gårds folk, kaldte man oprindelig den træl som på bondens vegne forestod gårdens husholdning. Havde en bonde flere gårde, trådte bryden i bondens sted. Heraf "Brydegård".
"Brystvattersot" hydrothorax, Ansamling af væske i brysthulen; kan forekomme sammen med almindelig vattersot i andre dele af legemet, ved foskellige sygdomme i lungerne, hjertet eller nyrerne. Ved sammentrykning af lungerne af den ansamlede væske, fremkaldes åndenød, som lægen ofte er nødt til at lindre ved at gøre indstik (punktur) i brystsækken for at udtømme væsken.
"Brændemærkning": en i ældre tid meget anvendt straf som bestod i at man med glødende jern indbrændte et mærke på forbryderens legeme, enten krop eller pande, en skik der i England først forsvandt 1829, og for militære desertørers vedkommende, først legalt ophævedes 1879.
I Frankrig blev Brændemærkning anvendt indtil 1832 på galejslaverne, der fik et TF indbrændt (Travaux forcés = Tvangsarbejde)
"Brændevinsforpagter" Opkrævning af afgift for tilladelse til brændevinsbrænding på landet, var bortforpagtet i nogle få år fra 1770 , - til private.
"Brofoged" Kan være en opsynsmand med brolæggere, en brolæggerinspektør.
"Byens tjener" Øvrighedsbetjent, bysvend.
"Børnehuset" i København var oprettet af Chr.4. til forældreløse og tiggerbørn som en opdragelsesanstalt.
"Cavere - eller Kavere": At garantere, at kautionere. Eksempelvis i kirkebøgerne ser man ofte at vidner Calverer for at intet er til hindring for et ægteskab.
"Calcant" Det vil sige bælgetræderen ved orgelet i kirken. Kilde: "St. Mariæ Kirkes Historie"
"Collaborator" Latin: medhjælper. Tidligere en tysk betegnelse for underlærer ved lærde skoler. En sådan havde sædvanligvis fire lærere: Rector, Conrector, Subrector og Collaborator. Således var det i i Hertugdømmet Slesvig til 1846.
"Comparent" eller "komparent": Person der møder op i retten.
"Conditionering" eller "Konditionering": Vurdering/måling/regulering af for eksempel silkes vandindhold inden videre forarbejdning. Ordet dækker naturligvis også fugtighedskontrol af andre medier, f. eks. træ etc. men i ældre folketællinger kan man støde på bestallingen "Conditionereske" .
"Copist": Her citeret ordret fra et ældre leksikon (1859):
"Copiering af en Skrift kan skee, ikke blot ved Afskrivning, men også paa reent mechanisk Vei ved Copieermaskiner.
Man udfører Skriften med sukkerholdigt Blæk, lægger derover et Blad Silkepapir, helst i fugtig Tilstand, og presser begge fast imod hinanden, enten fladt ved en stærk Skruepresse, eller oprullet sammen med et Stykke
Woxdug paa en Stok af 1 - 1½ Tommes Tykkelse, ved Rulning mellem to Brædder eller mellem tre Valser.
Tegninger kunne copieres ved Calquering paa to Maader, eller ved Hjelp af Storkesnabelen [en pantograf] eftersom man ønsker Maalestokken uforandret eller formindsket"
Citat slut.
"Daglejer" Person der får løn pr. arbejdsdag.
"Danehof": Forsamlingeraf bisper og stormænd i Danmark 13 - 14 århundrede. Fik efterhånden væsentlig indflydelse på regeringen. Navnlig efter håndfæstningerne 1320 og 1326. Holdtes hyppigst i Nyborg der var Danmarks "centrum" på den tid.
Dannemand eller Dannekvinde: Skrives 'danne man' eller 'dande man /qvinde': gammel betegnelse i de danske og svenske skrifter for en driftig virksom, retskaffen, og troværdig mand eller kvinde. Er fejlagtigt sat i forbindelse med Dansk og Danmark Måske stammer ordet fra tysk: Dannis = brav.
"Digegreve" Person som har opsyn med digerne og deres
vedligeholdelse i et område. Tysk: dikgreve deichgraf. Digeopsynsmand.
I 1999 er der 10 digegrever i Danmark.
"Digter" Håndværker på et skibsværft,
bådebyggeri. Tætner - kalfatrer skibets bord og revner.
"Discipel" Elev, lærling, tilhænger.
| "Dugmager" Klædemager. Klæde væves
toskaftet og temmeligt tæt af karteuldgarn, noppes flere gange, valkes
tæt, rues og overskæres, de finere sorter endog mange gange,
presses og decateres. Kilde: Nordisk Konversations
Lexicon 1860.
Til højre ses dugmagerlaugets segl. |
 |
"Døjt" Meget lille hollandsk kobbermønt, gangbar til 1816.
"Dølgsmål" Hemmeligt, idet skjulte. I ældre tid kunne en kvinde der fødte i dølgsmål, straffes hvis det viste sig at barnet var dødt uden bevis for at at døden var indtrådt før fødslen.
"Dårekiste" Sindsygeanstalt. "Daareanstalt" beskrevet 1859: Kaldes en helbredelsesanstalt, som særlig er bestemt og indrettet til sindsyges helbredelse og pleje. Af sådanne besidder Danmark for tiden 4 større, nemlig St. Hans Hospital på Bidstrupgård, dåreanstalterne ved Århus, Vordingborg og Slesvig foruden adskillige mindre lokale anstalter. De sindsyges pleje som tidligere var meget forsømt og i hovedsagen indskrænkede sig til en simpel afspærring, er i de senere årtier gennem humanere anskuelser bleven bragt til et temmeligt højt trin og D. er nu for det meste anlagte med et hensyn til videnskabens og menneskehedens fordringer hvorom man ikke tidligere havde noget begreb.
"Entrebile": Særlig økse som blev brugt når man entrede et skib, klatrede op ad skibssiden.
"Edssvoren karl" om medhjælp ved landtoldgrænsen
"Ekstraarbejder" privat ansat ved pakhus.
"Ekstraktskriver" titel ved Kbh's toldvæsen.
"Ekspeditionslooper" kasselooper, titel på embedmand i Øresunds Toldkammer indført 1833, afskaffet 1842.
"Eligere" udvælge, eksempelvis en eligeret borger er en udvalgt borger, som oftest til tidligere tiders byråd.
"Eloquentiæ" Elokventia: veltalenhed; i gl. tid fag ved universitetet, hvor der var ansat
lektorer i E. - kilde: Ill. Dansk Kons.lek., Berlingske Forlag, bd. 7 1934.
"Eodem": Latin, "På det samme sted" - "til det samme sted" "til det før nævnte kommer yderligere"
"Enkekasse": er en institution der tilsigter at sikre deltagernes enker en bestemt sum ved mandens død, eller en årlig ydelse så længe de er enker. År 1775 oprettedes Den almindelige Enkekasse, og 1788 blev det pålagt embedmænd at indtegne sig og gøre indskud. Den ophørte at modtage indskud 1845. Afløstes af "Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842."
"Episkopat": af episopos = biskop. Biskppelig værdighed og embede.
"Epitafium": 1) Gravskrift. 2) Gravmonument anbragt på kirkevæggen. Er i almindelighed hugget i sten eller skåret i træ ofte med portræt af afdøde.
"Fag": Del af indelt hele, såsom mellemrummet mellem de enkelte bindingsværksstolper. Også om den ramme af tømmer hvoraf et bindingsværk består. Når der tales om at et hus der består af et antal fag, da regnes antallet efter hvor konstruktionen gentager sig. Et vindue eller en dør findes da gerne i hvert fag. På hosstående tegning
Der er altså ikke noget vedtaget mål for fagets bredde, det afgøres af topremmens dimension.
"Fardag" "Kaldes den dag på hvilken en lejer skal fraflytte det lejede hus, et tyende skal forlade sin tjeneste, eller overhovedet et lejeforhold skal høre op. I visse af dette slags forhold, navnlig husleje- og tyendeforhold, har vor lovgivning foreskrevet faste fardage til hvilke, i mangel af udtrykkelig aftale om noget andet, forholdet alene kan opsiges fra enhver af parternes side.(Ordret citeret fra "Nordisk Conversations Lexikon 1860".)
"Fasbinder" Fadbinder, tøndebinder, en bødker der fremstiller store vinfade og lignende. Til vintapperfaget hørte kunnen i fassbinderhåndværket.
"Fastelavnsborgmester" En borgmester med tiltræden til fastelavn.
"Feldbereder"Feldberedning, er en garvemetode. Det vil sige, at ved garvning anvendes garvestofholdige midler som garvebark og cambier, kaldes rødgarvning, men ved anvendelse af lerjordsalte kaldes det felberedning eller hvidgarvning.
"Finkenet": .En kasse langs rælingen (især på orlogsskibe) til opbevaring af mandskabets køjer om dagen.
I slang er det: Det net der sidder under bovsprydet på (de store, gamle) sejlskibe, hvis opgave er at fange "finkerne", gaster som falder ned fra bovsprydet ! Kilde: Venligst meddelt af Egil Holm Nielsen.
Samme men fra anden ekspert: Finkenet blev brugt på de gamle krigsskibe til at rulle sit habengut rigtigt hårdt sammen, og så blev de hængt op langs klædningen, så de kunne fange splinterne når et skib modtog en bredside. Finkenet er stadig brugt på fx skoleskibene.
Nettet under jæger, klyver og bovspryd (hvis den bestod af tre dele) var til at fange stagesejlene når man bjerger dem under hård vind.
Venligst meddelt af Jan Simmen, journalist og radiochef.
"Fledføring" kaldes en person, som afstaaer hele sin nærværende og tilkommende formue til en anden, (huusbonden), imod at denne forpligter sig til at betale hans gjeld og yde ham en passende forsørgelse for hans livstid.
Saaledes at fledføre sig, var paa vore gamle provindsialloves tid meget almindeligt for gamle, syge og fattige folk; men nu finder det vistnok kun meget sjelden sted.
Ordet kommer af at det gamle flet, huus, og føræ, altså føre tiil sit huus.
Kilde: Nordisk Conversations Lexicon 1860.
"Foermand" Af fare. Vognmand, fragtmand Foermands -hest -karl -vogn -rejse. Tysk: Führmann. Kilde: "Ordbog over det danske sprog" 1924.
"Forbundter" Person der har stået i lære hos en ikke-laugsmester, eller een der i kortere tid ønsker at lære et håndværk; også om lærling der arbejder som svend. En lærling der har haft afbrudt et læreforhold grundet andet arbejde, og som genoptager læreforholdet kaldes også forbundter.
"Forprang" Køb af en vare inden den er bragt på torvet.
"Frimester" kaldtes den håndværker som uden at være optaget i det pågældende laug, her erhvervet ret til - med nogen indskrænkning, navnlig med hensyn til benyttelsen af medhjælpere - at drive laugsbundet håndværk. Bortfaldt 1862.
"Froprædiken" Kort morgengudstjeneste, i modsætning til højmesse.
"Fundator": Grundlægger. Det vil sige, i ældre tid den der skænkede grunden til f.eks. en kirke. Ikke den der byggede kirken. Dog var Dronning Margrethe grundlægger af Kirken i Nyborg idet hun byggede den i 1388.
"Fæste" Langvarigt brugsforhold over fast ejendom på landet. Bønderne betalte afgift, "landgilde" til jordejerne og fæstet kunne have form af livsfæste for brugerens levetid eller ligefrem arvefæste. Indtil slutningen af 18.århundrede spillede fæste en stor rolle i Danmark.
"Fæstemand" eller fæstemø: I ældre retssprog "forlovede".
"Fæstningsslaveri" Var en i Danmark anvendt form for strafarbejde der indførtes i 1739 sideløbende med domme til at arbejde i jern på Bremerholm. Den anvendtes kun på mænd, og udstodes enten i København, (stokhuset) på Kronborg eller Nyborg. I 1850 blev den ophævet, og slaverne blev overørt til tugthuse. Fæstningsarrest, der navnlig anvendtes på militære eksisterede endnu i 1860.
"Fødebarn" Der kan ikke henvises til trykt materiale om dette ord, men ordet er velkendt fra ældre tid på Fyn, og kendes også på Langeland. Det betyder "et barn der opfødes / opammes for betaling, altså en form for plejebarn. Kilde: "Institut for Dansk Dialektforskning ".
"Føreløn" eller "føringsløn": Løn for at transportere en vare, fragtpenge. Kilde: "Ordbog over det danske sprog".
"Gadebetjent" uofficiel titel på konsumtionsbetjent der patruljerede på gaderne og langs konsumtionslinien.
"Gevaldiger" "Gewaldiger" (tysk) Benævnelse på den der havde at udføre straffene ved et regiment. Han havde en underofficers rang. I Norge, senere en benævnelse på opsynsmand ved slaveriet.
"Gjordemoder" Egentligt en gammel misfortolkning af Jordemoder idet man mente det havde noget at gøre med den gjorde barnet blev løftet i. Men andre stavemåder har også været anvendt: 'Joremoer' 'Jordhemodher' 'Jord(e)gumma' 'Straamor' 'Gribsmutter' 'Jordekvinde' 'Madamme' o.s.v. Tysk : 'Hebamme' af heben = hæve. Det hed: "Alle jordemødre, som agte at lade sig bruge i Kvhn. skal før de deres profession maa udøve . . . examineres og underviises . . (forordning 30/11 1714)
"Gothenborg" gammelt navn for Göteborg
"Handelsagent" en person som for udenlandske handelsfirmaers regning afslutter forretninger, indkøb eller salg og derfor oppebærer provission. Kilde: Allers Illustrerede Konversationsleksikon 1894.
"Handelsbetjent" - Allers Illustrerede Konversationsleksikon 1892: Commis (fr., udtales kommi) =Handelsbetjent. Commis voyageur: Handelsrejsende. -
Illustreret Dansk Konversationsleksikon 1935 fortæller at en kommis egentlig er en betroet ekspedient i en detailforretning, magasin eller lignende, medens
Nordisk Conversations Lexicon 1859 forklarer: Commis- bruges stundom i sammensætninger til at betegne ting, hvis forfærdigelse i mængde, (f. ex. til soldater, fattige o.a.) er givet i commission (deraf navnet) til en eller flere, for at de skulle kunne leveres til billig priis, men som derfor også ofte ere af maadelig beskaffenhed. Saaledes: Commisbrød, commisskjorter, commissko og saa videre.
Ordbog over det Danske Sprog 1920:En person der er ansat i et firma eller driver handel for det. - Nu kun person der alene, eller i forbindelse med principalen passer en detailhandlers butik; Kommis. - KancSkr. 14/3 1815: " han avancerede fra Gaarden ind i butiken og blev, hvad man nu kalder Handelsbetjent, Handelskommis, men dengang benævnede med det mindre velklingende ord "Kjøbmandskarl".
"Havneskriver" titel i Kbh´s toldvæsen.
"Hauge" En tidligere stavemåde for "have", - et stykke jord med pryd- og nytteplanter.
"Herredsfoged" Fra 14.århundrede, den kongelige lensmands repræsentant på herredstinget. Fra slutningen af middelalderen, i praksis dommer på tinget. Kgl. udnævnt under enevælden, i 18.århundrede tillige politimester og efterhånden udtaget blandt juridisk uddannede. Ophævedes ved retsplejereformen 1916. Herredstinget: En af Herredsfogeden ledet underret på landet.
"Hestegilder" Hesteskærer. En i ældre tid, person der kastrerede hingste. En kastreret hingst er en gilding
"Hollænder" - Udtrykket finder man i forskellige forbindelser, det kan være en
1. Skibstype -
2. En stor kasteskovl ophængt i en trefod, men det er også:
3. Betegnelsen på en person, ansat på en såkaldt mejerigård - en "Hollændergård" - gård der hovedsageligt satsede på kreaturdrift med mælkeproduktion på eget mejeri for øje. Hollænderen havde ansvaret for kreaturerne og mælken.
"Huggemand" eller "hugger" er en landsbytømrer, hvis speciale var at genrejse udflyttergårdene. Disse udflyttergårde i landsbyerne, blev skilt ad og genopført af bonden selv, men den vanskelige del af arbejdet, med at genrejse tømmerkonstruktionen, når byggematerialerne var flyttet ud på marken, blev foretaget af en kyndig håndværker. Kilde: DAGLIGLIV I DANMARK bind 6 side 153.
"Huusfoged" Embedsmand i hertugdømmet Slesvig. Førte opsyn med veje, skove, offentlige bygninger m.m.
"Hyrdebrev" Biskobs rundskrivelse til sit stift's præster, især ved embedstiltrædelse.
"Hysken" "Nathus" "Privet" af latin: "Privatum" = hemmeligt hus: WC.
"Hørsvinger"
Hør = Linum usitatissimum, 30 - 60 cm høj plante med store lyseblå eller hvide blomster.
Bestemmelser for høravlen findes i mange bylove, f.eks. 1592 for Agerskov:
" Hørren skal holdes fast og stærk, forsvarligt indhegnet" - videre: "ingen må ruske hør før alle er enige derom" - ( "Ruske" = trække planterne op )
Før og under enevælden søgte regeringen med forordninger at støtte og udvide avlen. Christian d. 4. lod hente frø fra Riga til fordeling blandt sjællandske og skånske bønder, ansatte målere og vragere til at kontrollere hørhandelen, og pålagde købmændene at føre godt frø. For at mindske den dyre import af oliefrø som anvendtes til sæbe, bestemtes i 1687 at mindst en fjerdedel af bymarkerne skulle tilsåes med hør, hamp og raps.
1748 opfordrer regeringen til mere omhu med heglingen for at højne kvaliteten da den importerede vare er bedre. Der oprettes hegleskoler og væverier rundt i landet, og udstedes importforbud for udenlandske hegler der var bedre end de danske, men ikke før 1786 konstrueredes et brugbart apparat.
På "Lykkenssæde" under Brahetrolleborg og andre steder i landet, dannedes Høravlingsskoler, som modtog unge mennesker til en 4-5 årig uddannelse i hør- og hampeavl. Produktionen af hørgarn, lærred og linolie var omkring år 1800 af største vigtighed for landet, men avlen var for lille og kvaliteten for ringe, så import var stadig nødvendig.
Høravlingsskolerne udsendte nu "Hørsvingere" der efter hollandske metoder skulle udbrede læren om rigtig hørberedning.
 |
For
at få hørrens taver frigjort, blev stænglerne bearbejdet
på en såkaldt "bryde".
At bryde kaldtes også at "brage". På den viste bryde er kæberne zigzagformede, men i nogen landsdele kunne de være glatte. (Billede fra Ole Højrup: "Landbokvinden" |
Læs mere detaljeret i: V. J. Brøndegaard: "Folk og Flora" bind 2. og Ole Højrup: "Landbokvinden"
"Inderste" = Person der bor til leje.
"Indsidder" =Person der bor til leje.
"Høslæt" høslet, slet, slæt.
Det at slå, høste hø. Første slæt er første
høst, og af en bedre kvalitet end andet slæt som kaldtes efterslæt.
Efter høst holdtes "Slættegilde" for "Slættefolkene".
"Jeg havde høstet første slæt af klever og raigræs".
Slættejern /slåtøj. Ill. fra den her under nævnte bog. |
"Ibidem": latin for "Samme sted". Forkortes ofte: Ibid, Ibm, Ibd,eller Ibid.
"Indlager": Var et i ældre tid blandt adelen, et brugeligt tvangsmiddel der vedtoges for at sikre betalingen af en gæld, og bestod deri at debitor forskrev sig til, når han ikke i rette tid efterkom sin forpligtelse, efter foregåendes opfordring ("indmaning" eller "maning") fra kreditors side under sin æres fortabelse at begive sig til et vist sted, i almindelighed en købstad, ofte endog et vist herberg deri, og at blive der på sin egen bekostning, indtil kreditor havde erholdt fyldestgørelse. Kilde: Nordisk Conversations Lexicon 1860.
"Informator" er en lærer. Ofte støder vi på informatorer på større gårde og godser.
"Kagstrygning eller hudstrygning":
en legemsstraf der hvar hjemlet bl.a. i Chr. V s danske lov.
Forbryderen blev bundet til en pæl ( Kagen ) og blev offentligt pisket med 9 ris således at han / hun fik 3 slag af hvert, altså 27.
Det var en vanærende straf; den var ofte forbundet med brændemærkning og med frihedsstraf.
"Kadrejer": En båd der brugtes til fra land at at bringe forbisejlende skibe, eller skibe på reden, friske varer, som grøntsager og ferskvand, og som tog andre varer som betaling. "Havets høkere og tuskhandlere" blev de kaldt. Smugleri i forbindelse med kadrejeri var ikke ualmindeligt.
"Kalentbroder": Kalanderbrødre, medlem af et kalent, d.v.s. et præstegilde i middelalderen. Gildet var et broderskab, der sørgede for sjælemesser for kalentbrødre. Sammenkomsterne kritiseredes for overdreven spisning og drik. Gæstebud derved forbødes i Danmark 1618, og hovedsammenkomsten efter landemodet forlagdes til en kirke.
"Kaliber": Når der tales om en 24 punds kanon er det projektilet der vejede 24 pund. En 24 pundigs kanon vejede ca. 1,5 ton.
"Kanoneer": En søartilleri - underofficer der kommanderes med krigsskib som regnskabsfører over artillerigodset. Har tjent sig op i sit fag. Læs mere om dette i Harboes:
"DANSK MARINE-ORDBOG" - ISBN 87-14-27996-5
"Kantonnement" af canton = distrikt. Indkvartering af soldater hos private i et vist område.
"Kaper": Et armeret skib tilhørende private personer hvilket af regeringen var forsynet med lovligt kaperbrev med det formål at bemægtige sig fjendtlige skibe.
"Kirkegangskone" Kaldes en kvinde der første gang efter sin nedkomst og helbredelse, besøger kirken , sædvanligvis 6 uger efter forløsningen, ofte tidligere, og i den anledning anmeldes for præsten. Hun modtages da af præsten ved indgangen til kirken med en kort tiltale og takkebøn, og såvel moder som barn indesluttes i den almindelige kirkebøn. En jødisk skik danner oprindelsen til denne praksis som dog nu synes helt ophørt.
"Kirkepatron" Patron, af "pater" 1.Patronat er en patrons beskyttelse, forstanderskab, overstyrelse for selvejende kirke. Patronatsret = ret til at besætte et præsteembede. Patronesse = kvindelig patron, beskytterinde. 2. Patron: Velynder, skytshelgen.
"Kirkeskriver": Regnskabsfører for een eller flere kirker
"Kirkeværge": Medlem af kirkebestyrelse - fører tilsyn med kirken
"Klemmebrev". De af Chr.3.' love (1555) hvorved en del sogne lagdes sammenfor at forbedre præstelønningerne.
"Klodsemager": i følge Otto Kalkar's "Det Ældre Danske Sprog" Trætøffelmager.
"Koffardi": Hollandsk: Koopvaardij, oversættes bedst ved "søhandel". Stammer fra den tid da kaptajnen stod for indkøb af ladningen og bragte den hjem.
"Kollaborator": Collaborare, medarbejder ved en lærd skole, især ved de lærde skoler i Slesvig før 1864.
"Konceptskifte" Foreløbigt skifte, en form for testamente som man forestiller sig arven skal fordeles når den tid kommer. Anvendes ikke mere.
"Kommercelæst": Datidens størrelsesangivelse for fartøjer. Een kommerclæst svarede til 150 kubikfod eller 2600 kilo.
"Konsumtionsbetjent" toldbetjent.
"Kor": (Kirkekor) Det rum, den del af kirkebygningensom er bestemt for gejstligheden og hvor alteret står. f pldshensyn kan koret være længere nede i kirken, da kaldes alterrummet "presbytarium" eller "højkor". Gravkoret = Gravkapel.
"Kristiania" = Oslo
"Krigsraad,": Medlem af Krigskollegiet der blev opløst 1678. Senere anvendt som titel, - hæderstitel - med rang i 6. klasse nr. 5. Kilde: Illustreret Dansk Konversationsleksikon 1935.
"Krydsbetjent": Titel på toldbetjent ansat ved det i 1824 oprettede krydstoldvæsen; erstattet 1851 af Krydstoldassistent.
"Kullet": Tårnløs. F.eks. var Nyborg kirke Kullet fra begyndelsen.
"Kæmner": Byens regnskabsfører.
"Kådner": også skrevet "Kodner" - "Kaadner". Især Sønderjylland og Ærø: En Boelsmand. (Se dette) Kådnerpenge = afgift der betales af kådneren. Kådnersted = et boelssted.
"Kåg": Tidligere skrevet "Kog" eller "Kåk" "Kogge" "Kagge" Fladbundet mindre sejlførende fiskerbåd.
"Ladefoged": Rangerede lige under funktionærene, forvalter og underf. Førstemand blandt de egentlige arbejdere, en forkarl.
"Ladegård": Ældre betegnelse for visse ældre hovedgårde eller avlsgårde der ikke nåede op i sædegårdens klasse, eller for større gårde oprettet efter 1660 ved sammenlægning af bøndergårde. Havde visse af sædegårdens priviligier, f. eks. tiendefri jord.
"Landgilde": Fæstebondens faste afgift til gårdens ejer. Blev ofte erlagt i form af naturalier som korn, grise, fjerkræ eller smør. Også vadmel, fisk, øl eller støvler er set som betalingsmiddel, alt efter gårdens produktion. (Se "Fæste")
"Lavværge": Person der af øvrigheden beskikkes til rådgiver og hjælper i sager angående formuen, retslige forpligtelser og lignende for en enke (fast lavværge) eller som, ind til 1922 valgtes af enken selv (valgt lavværge) I første tilfælde således at enken ikke kan råde over sin formue eller forpligte sig ved retshandeler uden dennes samtykke. Nu: efter lov nr 277 30/6-1922 §54 om beskikket værge for børn. Se også "Samfrænde".
"Lapidarium": En samling af bevaringsværdige gravstene, som oftest i et hjørne af en kirkegård. En form for museum.
"Lobener, lober, looper" o.s.v. Se Ekspeditionslooper.
"Liber daticus": (latin: "Gavebog") 1) En protocol ved katolsk kirke, stiftelser, hvori gaver med givernes navn og dødsdato indføres. 2) I protestant. tid en kaldsbog hvori alt vedrørende embedet og sognet indføres.
"Litzenbroder":(tysk litzenbrüder) af Litze, lidse= snor til at bære pakker i, men også en gammel betegenlse for en drager i havnen eller ved postvæsenet.
"Læg" i det 18. århundrede afløst af "lægd" et distrikt. Danner grundlaget for ordningen af udskrivningsvæsenet, idet landet er opdelt i en række lægder hvis grænser overvejende falder sammen med sogneindelingen. Hvert lægd forestås af en "Lægdsmand", i reglen sognefogeden. Dennes nærmeste foresatte er "Lægdsforstanderen". Indelingen stammer fra Frederik IV's forordning om oprettelse af en landmillits og betegnede oprindelig et område på 20 tdr. hartkorn, idet forordningen hvilede på det princip at alt bøndergods på landet (af Lægd-bonden") skulle stille 1 landsoldat for hvert 20 tdr. hartkorn. Ved stavnsbåndets indførelse 1733, blev dette ændret til 60 tdr. hartkorn. Da stavnsbåndet hævedes 1788, og værnepligten ikke længere knyttedes til jordens bonitet, blev lægd blot en administrativ indeling.
"Læg-dommer" Person der, uden at have egentlig juridisk uddannelse, er medlem af - meddommer i - en kollegial ret.
"Maaneds-Lieutenant" I ældre tid en betegnelse for en "løjtnant af reserven"
"Magistrat" Kongen ejede fra gammel tid købstæderne. De havde dog udbredt selvstyre gennem magistraten. Denne bestod af borgmestre og råd, som ofte var de bedrestillede i byen, rige købmænd for eksempel. Der kunne være een eller to borgermestre, valgt af borgerne eller af rådet.Kongen havde ret til at indsætte og afskedige dem, hvad han dog kun sjældent benyttede sig af. Hvis en rådmand afgik ved døden, bestemte rådmændende selv hvem af byens borgere der skulle ind i stedet.
Kongens repræsentant i købstaden var byfogeden. I 1600-årene fik kongen mere magt. Nu udnævnte han borgmestrene og amtmanden og tiltog sig mere opsyn med byen.
Efter 1682 havde kun større byer en magistrat, småbyerne styredes af en byfoged som efter 1700 var en juridisk uddannet embedsmand.
"Mauritii" Sct. Maurits dag, den 22. september.
"Marqeur" støder man på i folketællinger blandt andet fra Helsingør. Nu: "Markør". Markøren var en person på værtshusene der holdt regnskab med pointene ved spillebordene - nok mest billardbordene. Der var nemlig et lystigt aften- og natteliv i Helsingør i forrige århundrede, som skyldtes de mange søfolk fra skibene der anløb for blandt andet at blive opkrævet den forhadte øresundstold.
"Mensalbonde" af latin mensa = bord. Mand, der fæster en gård, som er tillagt et præstekald. Mensalgodset skulle delvist underholde en kirkelig embedsmand.
"Mensalgods" kaldtes de ejendomme som var henlagt til en fyrstes eller embedsmands "bord" læs: "til hans underhold".
"Mensalgård" kaldtes i Danmark navnlig de bøndergårde, som foruden selve præstegården og annergårdene, var henlagt til landsbykald. (se anner).
"Mestermand" Skarpretter, Rettermand: Bøddel.
"Mulkt" En bøde.
"Møllebetjent" uofficiel titel på den konsumtionsbejent der havde vagt i møller inden for bygrænsen.
"National soldat" "Ordbog over det danske sprog": Nationale tropper - forældet, om danske tropper i modsætning til hvervede; især om de af landbefolkningen 1701 -1804 udskrevne soldater, "landsoldater" - "landmilitsen". Videnskabernes selskabs Ordbog omtaler "den nationale soldat", "det nationale fodfolk".
"Natmænd" regnedes for 'udskudskaste'. I ældre tid udførtes natmandens arbejde af et omstrejfende taterfolk. Mændende gav sig af med alt slags arbejde som de sædvanlige beboere ikke ville påtage sig fordi det ansås for for uærligt, som f.eks. flåning af kreaturer, skorstensfejning, fjernelse af ådsler m.m. I nyere tid kaldtes de der fjernede lokkumsindhold også for natmænd. Kilde: Delvis Allers Konversationsleksikon 1897.
"Opsynsmand" Oprindelig titel på overtoldbetjent.
"Paramentmager" En paramentmager fremstiller stofpynt etc. til kirker, eksempelvis alterduge.
"Partikulier" En rentier = en person der lever af renterne af sin formue. Også set i FT som "Kapitalist"
"Plyndergreve" Et vulgært betegnelse for den mand ombord der passede kreaturerne på skibet.
"Posekigger" Aldeles uofficiel titel på konsumtionsbetjent/portbetjent
"Possement" af fransk: "bort" - borter, lidser, kvaster, overspundne knapper og lignende pynt. Engang havde enhver større by sit possementmageri. I skrivende stund (år 2003) ligger Skandinaviens sidste possementmageri i i Århus.
"Privatist" Person der efter privat undervisning, f. eks. på et kursus, indstiller sig til studentereksamen.
"Profosse" I ældre tid, den person der udøvede politimyndigheden inden for en militær afdeling og eksekverede de idømte straffe, en form for bøddel. Af latin: Præpositus.
| "Rebslager": Håndværker der tilvirker sejlgarn,
hyssing, trosser og kabelgods af hamp eller Jute.
Rebslagningen foregik på lange reberbaner, sædvanligt 1½ gang en kabellængde eller omkring 300 meter; idet der først spandtes kabelgarn der derefter blev snoet (slået) sammen enten til sejlgarn og hyssing eller flere samlede til dugter som atter blev slået sammen til trosser eller svært kabelgods. Spindingen foretoges ved flere kroge der sad i en bue over et stort svinghjul der sattes i hurtig omdrejning ved en rem fra dette. Rebslageren fæstnede enden af en portion hamp han havde om livet, til een af krogene og gik baglæns idet han trak hampen ud. Ved dugtslagning førtes garnene sammen til en roterende krog på en vogn der blev trukket bagud. Slagning af trosser skete ved at dugterne ved banens ene ende blev fastgjort til hver sin roterende krog, og ved den anden ende til en fælles drejende krog på en bevægelig vogn, og hvor dugterne samledes, styredes de ved lederiller på en top som ligeledes sad på en vogn. |
Gammelt foto af Rebslageren på Østervold i København.
|
"Rendemester" Af tysk, Rinne:(forældet). Person
der besørgede eller førte tilsyn med nedlægning af
vandrender (til en by). Kilde: "Ordbog Over Det Danske
Sprog".
"Rigens ret og dele" kaldtes de i en række lovbud
fra det 13. århundrede og senere indeholdte bestemmelser, særlige
måde hvorpå domme kunne erholdes eksekverede i følge
kongelig befaling. Den af Christian d. IV, d. 10. December 1625 udgivne
lov, døbtes "Danmarks Rigens ret og dets Dele". Formodentlig heraf:
'Rigensgade' ved Nyboder. Rigens profosse betegnede således
en overordnet militær politimyndighed; han forestod for Christian
IV retsplejen i hæren, og var overbefalingsmand over Københavns
væbning, og måtte endog påtage sig skarpretterens funktion.
"Dele" betyder i denne forbindelse at 'forfølge den anklagede'.
"Ridefoged" Siden middelalderen betegnelse for kongens,
og senere også godsejernes repræsentant over for fæstebønderne.
Afløstes af betegnelsen "forvalter".
"Rollelæser" Tidligere, den person der til krigsskibene
mønstrede mandskabet til vagt eller arbejde.
"Rødgyder" eller "Rotgyter" af ty.
Rottgiezer - Rodtgytter - Rotgeter - Rotgiesser. Gyde af geten - giessen:
støbe. Malm- og metalstøber, bronzestøber.
"Rorsbetjent" Titel anvendt på de tidligere "Rorskarle",
eller "Røjerter", beskæftigede ved Toldvæsenets fartøjer.
Ruening/ Ruemester:
En ruemester er ansat i textilindustrien ved ruening: Når klædet er
vasket, findes der på begge sider et lag filt af uldtaver der er
udtrådte af garnerne, og som har haget sig fast i hinanden.Ville man nu
umiddelbart presse klædet, ville det på begge sider se ud at se ud som
på vrangen, men som oftest fordres der en regelmæssig luv med et
bestemt strøg, og til den ende må på retten, hårene for en stor del
trækkes ud ved en række rueninger og derefter afklippes ved overskæring
hvilket i forbindelse med børstningen, decateringen og presningen giver
klædet dets smukke udseende Til ruening af groveste varer (sengetæper
etc.) bruges "strygere" en form for håndkarter med ståltænder, ellers
benyttes karteboller hvis lange tidselagtige hoveder er besat med
bagudvendte kroge, et såkaldt "Kartekryds" til håndruening. Mere
almindeligt er "ruemaskiner hvor een eller flere valser er tæt besat
med karteboller ordnede på lange stokke så alle krogene under valsernes
hurtige bevægelse tager fat i det våde klæde der langsomt bevæger sig
forbi valserne. Se også
http://natmus.dk/brede-vaerk/udstillinger/fabrikken/fabrikkens-maskiner/ruemaskinen/
Håndstryger monteret med karteboller (Hørsholm Museum)
"Samfrænder": Efter ældre dansk lov, benævnelsen
for en persons slægtninge, der i mange tilfælde var tillagt
indflydelse på sager i familieanliggender. F. eks. dispositioner
over jordegods, og især arveanliggender.
Som eksempel ved skifter, for at en efterlevende kunne blive siddende
i uskiftet bo efter ægtefælles død, da kunne skifte
foretages uden øvrighedens mellemkomst. Et samfrændeskifte
havde den fordel, at efterlevende kunne beholde hele boet urealiseret.
"Sandhandler": Handlede med sand til gulve.
Man strøede sand på gulvene for at holde dem "renskuret".
"Sandemænd" Kaldtes de mænd som efter jyske
lov havde, under deres ed efter stemmeflerhed, at påkende visse vigtigere
både civile og kriminelle retssager. De skulle være selvejere,
og udnævntes af kongen på livstid i et antal af 8 i hvert herred.
"Saug" Sauge - en i ældre tid, almindelig stavemåde
for "sav" - "save". Det at save et stykke tømmer.
"Schweizer" Finder man nok mest i nordslesvigske folketællinger:
En betegnelse for de fremmede tjenestefolk som på gårdene tog
sig af malkning og pasning af kvæget.
"Sjouger" Havnearbejder.
"Skabmand" En bådsmands dagvagt.
"Skalk" En slyngel.
"Skel og ret" Retfærdighed.
"Skarnager" Et ældre ord for "Skraldemand" der
fortrængtes omkring 1806.
"Skibsmåler" Embedsmand ved Toldvæsenet i
Kbh. Senere "Skriver" - "Toldskriver"
"Skubkarregast" Gældsfængsel. En ejendommelig
straf for de blandt Nyboders faste stok der af den ene eller anden grund
havde været tiltalt, og som ikke kunne udrede sagens omkostninger.
Afstraffelsen bestod i at den formastelige var lænket medens han
arbejdede med fæstningsarbejde og opmudring af havnen.
"Skuffebarn": kassebarn, hittebarn, gamle betegnelser
for vaisenhusbarn. I april 1771 indrettedes på Fødselsstiftelsen,
en kasse hvori nyfødte børn kunne lægges til forsørgelse
af det offentlige.
"Skæppe" =1/8 tønde eller 17,39 liter.
"Slegfred" Kvinde der lever sammen med en mand, uden
at være gift med ham. Kilde: Salmonsen 1948.
"Slegfredbarn" Barn født udenfor ægteskab,
i ældre tid især modsat horebarn (hvor den ene af forældrene
var gift) Kilde: Salmonsen 1948.
"Sogne" at søge hen til, føle sig knyttet
til: "at sogne sin kirke" at søge sin kirke.
"Sognebarn" eller -broder -kone -mand -fælle,
person
der hører hjemme, er hjemmehørende i et sogns menighed, set
i forhold til de andre sognefolk eller især i forhold til præsten.
"et forlængst Forglemt Sognebarns Tilbagekomst til Egnen" Brandes.V.325"Sognebud"
1. en præst's besøg hos et f. eks, sygt, døende sognebarn
efter opfordring af vedkommedes pårørende, eller 2. ryttere
der udsendtes med bud til sognets beboere. "Sognefoged" 1.
Sandemand (Se denne) 2. er en af den stedlige øvrighed, amtmanden,
udnævnt sognebeboer (på landet) som i sit sogn udfører
et lønnet hverv som den lokale politimyndighed, der udfører
politimesterens ordrer, håndhæver ro og orden, foretager udpantning
og lignende.
"Sogneliste" mandtal, folkeliste over et sogns
værnepligtige mandskab. Kilde:"Ordbog Over
Det Danske Sprog"
"Sognestævne" Efter fattigloven af 1803 var det
oldermandens pligt at bekendtgøre ved sognestævne ved årets
begyndelse, hvad enhver i det kommende år skulle yde til fattigvæsenet.
Læs mere på http://www.historie.syd-fyn.dk/steder/edt1.htm
"Soldsætter" er lig med en soldemager. Altså
en person der fremstiller solde, grovmaskede sier. Kilde:"Ordbog
Over Det Danske Sprog" bind 20.
"Sorenskriver": Soren = edsvoren gl. form af sværge.
1.
underretsdommer på landet i Norge.
2. sorinskrivan, underretsdommer på Færøerne.
"Standermand" På et skib, den officer der fører
standeren. (Standeren er et trekantet signalflag).
"Standsvend": Ordbog Over
Det Danske Sprog: 1: pebbersvend. 2: Person der har fast
ophold et sted. 3: middelalder: kræmmersvend der har stade.
4:
På Samsø: En huusmand.
"Stervbo": = Dødsbo.
"Stift" Biskoppens embedsområde. Benævnes
efter Domkirkebyen.
"Stokkeknægt" kaldtes i militæretaten
tidligere den som uærlig ansete betjent der nu
kaldes profos.
"Stokkemand" Betegnelse for de bisiddere eller tingsvidner
som i ældre tid var til stede på tingstedet, jævnfør
Danske Lov 1-17-1 og 2, 1-13-28; formentlig opkaldt efter de pæle
som afgrænsede tingstederne i den åbne mark.
"Strandfoged" En mand der har opsyn med stranden
og påser lovens efterlevelse ved strandinger af skibe og gods.
"Strandrider" eller Vadestedsrider: Opsynsmand med opgave
at patruljere langs stranden for at forebygge smugleri. En underordnet
Strandrider: "Strandløber".
"Strandsidder" En person der bor i nærheden af
stranden.
"Skøde" At "tilskøde" en anden person noget.
Efter tinglysningsloven af 1926, ethvert dokument der overdrager ejendomsretten
over en fast ejendom, eller en del deraf. Egentlig kommer ordet af "skyde
jord til ny ejer" idet man kastede lidt af jorden, f.eks en græstøv
i skødet på køberen som symbol på hans ret til
den erhvervede jord.
"Supercargo" eller "Cargadeur" Betroet mand der sendes
med en skibsladning for at varetage ejerens interesser.
"Svabergast" eller vulgært: "Svaberkaptajn" Den
mand ombord der har fast arbejde med at tørre op med svaberen.
"Svejtser" kgl. Portner, Benævnelsen af at
adskillige schweizere, når de havde gjort god tjeneste i de hvervede
tropper, især i Frankrig, fik ansættelse som portnere eller
opsynsmænd ved kongelige eller adelige slotte eller palæer.
I Danmark havde vi tidligere en "Svejtser" ved det kgl teater.
"Sølimit" søelimit, I Ordbog
Over Det Danske Sprog 1920 står: 1). Distrikt, hvilket
der udskrives værnepligtigt mandskab til marinen.
2) Person, i en sølimit der var indskrevet i sørullen
og pligtig til tjeneste i marinen. Undertiden i
videre anv. om person der bor ved havet.
"Sølvpop" Benævnelese på hofbetjent
der havde opsynet med det kongelige sølvtøj. Havde tidligere
været benævnt "sølvpræst"
eller "Sølvpave".
Testificant: Vidne, f. eks. ved ældre skifteforretninger.Testificor
= den der aflægger vidnesbyrd, testimonium = vidnesbyrd. Det tjente
til bevis herfor at . . . testis + fic + ant = testificant = person,
der frembringer / fremlægger et vidnesbyrd. "Testificant - ere" er
tillagt den danske flertalsform.
"Taxadør" Omtales i Toldrullen 1655 formodentlig
en taksator på et pakhus.
"Tiggerfoged" Tiggerfogedens hverv (omkring 1750) var
at holde sognet ryddeligt for fremmede betlere og opbringe dem, hvis de
vovede sig ind i distriktet. Som regel antog man til dette een af sognets
egne fattige der var stor og stærk. Lønnen var en mindre dusør
for hver pågribelse.
"Tyende" Tjenestefolk.
"Udrider" Brugt om postbude ved amtstuerne, rideknægt,
ridebud.
"Urtegårdsfolk" Gartnere.
"Vaisenhus" Nordisk Conversationsleksicon
1863: Vaisenhuset i København er stiftet af Kong Frederik
d. IV d. 21 . juli 1727 for trængende forældreløse børn
af alle stænder. Her opdrages 70 forældreløse, foruden
hvilke 150 forældre- og faderløse børn undervises frit
i stiftelsens skole; 1.100 Rdl. anvendes årlig til at lade forældreløse
børn opdrage i provindserne, og 700 Rdl. til forældreløse
børns opdragelse i døvstummeinstituttet. Vaisenhuset har
en anseelig bygning på Store Kjøbmagergade. Stiftelsens kapitalformue,
hvortil salget af bibler, psalmebøger og katechismer, som er et
monopol for vaisenhuset, giver et betydeligt årligt tilskud. Androg
1862: 404.763 Rdl.
"Wandkigger" eller "vandkikker" Ifølge Ordbog
over det danske sprog: betegnelse for en person i større byer (især
i Kbh), hvis bestilling var at føre tilsyn med og ordne reparere
vandledninger, vandposte osv. Moth. V45. Vandkikker A.H. var her ude at
see til min Kilde og Vandløb giennem Haven. Luxd.Dagb.II.201. En
Husejer i Pile stræde.. har mærket at
Pompevandet blev borte, uden foregaaende Varsel af Vankigerner. Politievennen.
1800. 1704. Borgerskab som Vandkigger og Brøndsætter i Roeskilde.
Skr. 29/3 1831. A. Jeppesen. Fra det fl Kbh. (1935).
"Vandtsnider" er en klædehandler.
"Vaterskout" af hollandsk
Waterschout. En øvrighedsperson
der ordner og fører tilsyn med forhyring og afmønstring af
mandskab til handelsskibe, - på dansk: Mønstringsbestyrer.
"Vattersot" - Wattersot skyldes nedsat
hjertefunktion, hvor hjertet ikke er i stand til pumpe hele blodmængden
rundt i kroppen. Dette medfører, at blodet samler sig i blodkarrene
og langsomt siver ud i det omgivende væv. Hjertet slår
hurtigt, uregelmæssigt og uden kraft, og patienten "drukner" i det
udsivende blod.
"Venia" Latin: Overbærenhed: Veniam petentibus
dare: Imødekomme en bøn, yde tilgivelse, nåde.
"Vide" "Vider" Egentlig bøder, men også
vedtægter, regler.
"Vinkigger" Vinkyper. En vinkyper var en embedsmand ved
toldvæsenet til "våde vares ruding og gradering". Blev i praksis
erstattet af Havnekontrollører.
"Visitats": Kirketilsynet, inspection af kirke og (til
1933) skole. Holdtes mindst hvert tredie år.
"Værk" "Værkbruden" Gigtplaget.
"Ærlig henrettelse": 1621 blev en ca. 63-årige
jomfru henrettet, dog med visse "formildende forhold". I modsætning
til andre danske hekse blev hun halshugget med sværd. Dette blev
regnet som en ærlig henrettelse, hvorfor hun også kunne blive
ordenligt begravet – og måske endda komme i himlen.
Se også i "ORDBOG OVER DET DANSKE SPROG 1920" ved Verner Dahlerup.
Bogen står på biblioteket.