Inspireret af en debat blandt slægtsforskere, både i Danmark og Norge, om slægten Scavenius, forsøger jeg her at gøre rede for min egen forbindelse til navnet.

Det er opfattelsen at der fra tidlige tider er opstået 2 måske 3 slægter af navnet Scavenius. 

Navnet er latiniseret af  "Skagbo" - "Skabo" - "Skawbo" etc.

Således ganske kort citeret fra diverse leksika:

Laurids Mortensen, dansk biskop, født 1589 i Skagen hvor faderen var fisker. Død 1655.
Forældrene, Morten Lauridsen og Mariane Sørensdatter, var fiskerfolk, der senere, da deres hjem var lagt øde ved en naturbegivenhed, søgte til København, hvor deres velbegavede søn blev sat i skole.
I 1599 døde imidlertid begge forældrene, og barnet ville da have været ilde stedt, hvis ikke professor Thomas Fincke  havde taget sig af det.
I denne mands hjem voksede Laurids op.

Blev 1620 Præst i Roskilde,
15. oktober 1620 havde han i Roskilde ægtet Else Pedersdatter (født 1601, død 1653),
1627 Præst i København.
Blev 1639 professor i teologi og 1653 biskop i Sjællands stift.
15 børn hvoraf dog kun de tre overlevede forældrene: Nemlig Peder Lauridsen Scavenius, Morten Lauridsen Scavenius, (Se dennes søn) kongelig justitssekretær (født 1683) og datteren Else Scavenius, der først var gift med professor Jørgen From (V, 463) og siden med den kongelige livlæge Christian Foss.

Peder Scavenius, født 1623 i Roskilde, død 1685, rejste i en lang årrække i udlandet; blev 1657 professor i retsvidenskab ved Universitetet, 1660 generalprokurør og assessor i Højesteret, samlede sig en anseelig formue og erhvervede sig blandt andet herregården Åstrup på Sjælland. Scavenius havde 16. Sept. 1658
ægtet Søster Jacobæa (f. 22. Juli 1639 d. 24. Juni 1693), Datter af
Aarhusbispen Dr. Jacob Matthiesen.

Følgende er fra "Danske Prokuratorer"
En Hans Scavenius, (tydeligt søn af nævnte Morten Lauridsen Scavenius), og Veronica Fleischer født 9. Dec. 1693 var prokurator for Højesteret og for alle Over- og underretter såvel i Købstederne som på landet i Danmark. 28. marts 1705 konst. Generalfiskal under Hieronymus Brähmanns fraværelse. 12. okt. s.å. Kancelliadvokat. 1. dec. s.å. tillige Kancelliassessor. 29. juli 1709 Kancelliråd og Generalfiskal. 1717 søgte han uden held Rådstueskrivertjenesten i København og anførte da at han i 3 år havde været tjenesteløs og i den tid inetet havvde haft at leve af, så han nu ikke kunne substicere uden at Hs. Majestæt ville forunde ham nogen tjeneste. 21. nov. 1718, Assessor i Hofretten, 22 aug. 1732 påny meddelt udnævnelse som Assessor i Hofretten formentlig fordi retten havde fået ny instruktion 30. nov. 1731.
I Reitzers Memorial 1726 siges det at Scavenius' fætter Justitiarius og Etatsråd Scavenius gerne bifalder Hans Scavenius og Svend Krags sager "hvilke tvende Byen nu anser for ej at kunne tabe nogen sag".  -
Scavenius havde en tid  lystgården Petersborg i Høsterkøb i fæste, men men fik 1735 dronningens tilladelse til at afstå den til Bredo Munthe
Begravet 29. August 1737 i Trinitatis Kirkes nordre gang.
Hofretskifte efter ham afholdtes 24. s m. Hans bøger vurderedes ved auktion for 316 Rdlr. Boet ejede en gård på Købmagergade.
Gift 27. Maj 1700 i København med Cecilie Wordemann hun begravet 12. nov. 1737 i Trinitatis Kirke Datter af Reinhold Wordemann.

Christian Scavenius,  1670-1732, Højesteretsjustitiarius. Han var søn af ovennævnte Generalprokurør Peder Lauridsen Scavenius og fødtes 22. Okt. 1670. 1692 kom han paa det ridderlige Akademi i København.
1701 fik han titel af kancelliraad, blev senere assessor i Hofretten, udnævntes 1705 til justitsraad, 1716 til kommitteret i Politi- og Kommercekollegiet og blev 1717 etatsraad. 1720 fik han befaling til i Rostgaards sted at fungere som justitiarius i Højesteret og blev året efter indsat i dette Embede.

Den Tid, han forestod Landets højeste Domstol, betegner et lidet opbyggeligt afsnit af Højesterets Historie. Assessorerne udeblev hyppig fra møderne, tallet af de resterende sager voksede i betænkelig grad, skænk og gave gik i svang paa den ublueste måde.
1725 nedsattes til at undersøge disse misbrug, en Gehejme-Inkvisitionskommission, der i sin betænkning erklærede, at Højesteret «daglig violeredes ved hans utilladelige Direktorium», og Scavenius erklæredes for skyldig i at have modtaget bestikkelser.

1726 blev han afskediget i nåde. Ved Christian VI' s tronbestigelse udnævntes S. til konferensraad «med Rang foran dem, som efter hans Dimission vare forfremmede», kom atter til at votere og blev medlem af en kommission til at indgive Forslag om Lavenes Artikler og Privilegier.

Scavenius døde allerede 30. Nov. 1732.
Hojer kalder ham en forstandig og vakker, men pengebegjærlig herre. Scavenius ægtede 21. Sept. 1698 i Kjøbenhavn Ingeborg Christine Hjort (døbt 23. Marts 1680 i Kjøbenhavn, gravsat 27. Aug. 1748 sammesteds), Datter af Etatsraad Peder Sørensen Hjort og Anna Winding.
--------------------
Langt senere

Jacob Brønnum, godsbesidder, født 1749 i Skagen hvor faderen, Peder Brønnum, var købmand. Død 1820.
Antog navnet "Scavenius" (Skagbo). Opholdt sig i  Indien 1776 - 1792 hvor han erhvervede sig en formue ved handel, rejste til Danmark hvor han købte godserne Gjorslev og Klintholm.

En broder, Jacob Brønnum, født 1811, død 1850, fik Basnæs gods.
Begge disse brødre blev optaget i Dansk Adelsstand.
Disse to slægter er velbeskrevne blade som enhver kan læse om på biblioteker og Internet.

---

Det skal tilføjes at jeg i folketællinger og kirkebøger er stødt på flere drengebørn som åbenbart ikke er ud af disse to slægter, men har fået navnet Scavenius som mellemnavn, tilnavn, måske som en hyldest til en af Scavenius-slægten.

For eksempel: København 1787:
Hans Widerø 45 år,  gift, Husbond, Kaptajn
Anna Elisabeth Widerø, 31 år, gift, hustru
Janus Olavides Widerø, 5 år, ugift, søn
Hans Scavenius Widerø, 3 år, ugift, søn

Men var der da ikke andre slægter der førte navnet Scavenius? Jo der må afgjort have været nogen inden Laurids Mortensen og Jacob Brønnum, idet man ser at der i 1570 sidder en professor Niels Scavenius i Københavns universitet! Altså 9 år før Laurids Mortensen blev født.

1566 - 67 og 1584 - 85 er  Klaus Lauritsen Scavenius rektor på Universitetet (Se længere nede) og 1647-48 er Laurits Mortensen Scavenius, rektor.
1661-62 er Peder Lauritsen Scavenius rektor. Sandsynligvis den samme som nedenfor nævnte Petrus Scavenius.

Det synes som dette Laurids / Lauridsøn har forbindelse til slægten Laurids Mortensen

---

Fra 'Københavns Borgere 1659'
På Universitetet var 1659 en Doct. Petrus Scavenius anført som familiens overhoved, det vil sige husstanden også indeholdt "1 karl på Volden, 1 tydsch famulus, og 1 pige".
Kan muligvis være tale om Peder Lauridsen Scavenius

---

Fra "SLÆGTEN" specialnummer: "ER DU I FAMILIE MED BRYGGERNE" med nogle tilføjelser til Laurits Clausen Scavenius hidrørende fra et håndskrevet notat fundet i Rigsarkivet i København. Side 44: Gabriel Lauritsen Lind, født før 1595 i Klepp ved Stavanger, død 1633 i Stavanger. Gift senest 1617 med Anne Lauritsdatter Scavenius / Scabo, født ca. 1590 - 1599 i København, død i Stavanger 1674, begravet 22. april i Domkirken. (Læs om forældrene her under) Gabriel Lauritsen Lind var sognepræst ved Stavanger kirke fra 1622 til sin død 1633. Der kendes 9 børn, blandt andre Laurits Gabrielsen Lind der var præst i Norge samt datteren Maren Gabrielsdatter Lind. ---- Forældrene til Anne Lauritsdatter Scavenius: Laurits Clausen Scavenius / Scabo f. 1562 i København, død 1. Dec. 1626 i Stavanger. Gift senest 1593 med Marthe (Mette) Ditlevsdatter Fox (eller Foss) fra Køge. Født senest 1576. Laurits Clausen Scavenius var student ved Universitetet i København, rejste forskellige steder i udlandet, magister, rektor ved Vor Frue Skole / Metropolitanskolen i København fra 1590, Professor ved Københavns Universitet fra 1594, sognepræst i Tårnby på Amager, provst. I maj 1605 blev han udnævnt til biskop i Stavanger i Norge hvor han gjorde sig fortjent ved at få udarbejdet en jordebog over alt gejstligt gods i stiftet. Stavanger Hospital, der var gået i forfald, fik han fornyet, og fra hans hånd foreligger kort over hele stiftet. Han døde den 1. december 1626. Af parrets børn kendes også: Sønnen Ditlef Scavenius ca. 1593 - 1665, magister, præst i Stavanger. Een af hans søstre, Karen Nielsdatter Scavenius, var gift med magister Anders Mariager ved Nikolai kirke i København, og senere med biskop Niels Archtander i Viborg. En anden søster, Margrethe, giftede sig 15. juli 1588 med magister Claus Christoffersen Lyschander i Herfølge og Ledøje. Der var to børn, Claus og en datter, begge døde under pesten 1619. --------- Forældrene til Laurits Clausen Scavenius: Claus Lauritsen Scavenius, f. senest 1520 i Skagen, død 18. Aug. 1590 i København - og muligvis en søn af rådmand Laurids Thomsen. Kom i skole i Ålborg, studerede i København og ved udenlandske universiteter, - udgav 1552 i Paris en bog om regnekunsten. Han blev 1555 professor i Matematik og 1564 i fysik ved Københavns Universitet, samt 1584 - 85 rektor. Gift 1. gang med Magdalene Arctander, en præstedatter fra Sørdalen i Norge og 2. gang med Kristine der endnu levede 1615. Sønnen Laurits hævdes at være af 2. ægteskab, men det er endnu uklart.

---

Nu til en tredie Scavenius-slægt som tilsyneladene intet har med de ovenfor nævnte slægter at gøre:

Min egen tipoldemor var Elisabeth, somme tider "Elsebeth" Scavenius født i Fjaltring sogn, Ringkøbing amt år 1770 som nr. 6 af en børneflok på 9.
Retfærdigvis skal det siges at faderen var gift 2 gange.

Elisabeth var gift med en hattemager i Skanderborg: Niels Baes.

Elsebeth Scavenius' far var
Søren Jensen Scavenius født april 1720 i Nørhå, Ringkøbing amt, død 15. Okt. 1781 i Engbjerg præstegaard. Begravet under kirken, men graven styrtede sammen under forsøg på åbning, og blev derefter lukket for aldrig mere at blive åbnet.
Elev i Thisted latinskole 1734-36.
Søren Scavenius var præst i Fjaltring kirke og søn af
Jens Nielsen Scavenius  præst i Nørhå kirke og hustru Anne Marie Sørensdatter Nors.
Jens Scavenius er i følge Wibergs alm. præstehistorie, født i Christiania i Norge 8. Juni 1673 som søn af
Niels Jensen Scavenius og hustru Margrethe Clausdatter Mølschou.
Wiberg meddeler at denne Niels Jensen Scavenius var maler i Christiania, men der oplyses ikke om data.
Kirkebogen for Oslo røber dog at han har været en form for dekorationsmaler, i hvert fald står der 'Kontra-Feier' i kirkebogen.

Det må anses for udelukket at Niels Jensen Scavenius er ud af  slægterne Brønnum, men måske havde Morten Lauridsen og Mariane Sørensdatter een søn mere?

Det skal straks siges at der er en del fejl i Wibergs, og dåben af Jens Scavenius er  ikke fundet i Domkirken i Oslo (Kristiania) på den på den nævnte dato.

Kirkebogen for Kristiania (egentlig  "Hellig Trefoldighedskirke") er slemt medtaget for årene ind til 1704 hvilket meget sandsynligt skyldes at kirken brændte året 1696 sammen med store dele af byen. Mit skøn er at kun 40% er læseligt.

Kirkebogen for Oslo. "Brudevielser" (Copulationer)
Mikrokort  1705 - 1730, Kort 1/10.
1. Anno 1709:  15. april B. . .?? Jørgensen Glastrup og Katrine?? Nielsdatter Scavenius, i huset (Vielsen foregået forstås) Kan være datter af Niels Jensen Scavenius.

2. Samme mikrokort anno 1713: 26. September: Claus Scavenius og Karen Lønegren i huset.
[Sandsynligt samme som Nicolas Scavenius og Karen Lønnegren]
 

3. Samme mikrokort, anno 1720: den 18. december ?? [Svært læseligt, måske Claus] Jensen Scabo og Karen Nielsdatter Scavenius.
[Måske fætter-kusine?]

4. Mikrokort 1705 - 1730 kort 2/10.
12. Juni 1721 : Claus Scavenius og Magdalene Lund. Ved kongebref.

5. Mikrokort 1705 - 1730 Kort 3/10 Barnedåb
Anno 1730 3. oktober: Her er en Madam Scavenius og en madam Scabo blandt fadderne.

6. Mikrokort 1705 - 1730 kort 4/10. Barnedåb:
Anno 1712 - 7. Januar. Ved Nicolai U-rmager og Malene Danielsdatters barn, 'Nicolaj Sophia' var en fadder: Niels Scavenjus. Titlen er Kontra-feier. = Portrætmaler.

7. Mikrokort 1705 - 1730 kort 4/10. Anno 1714 - 30. Jan.: Nicolas Scavenius og Karen Lønnegren barn Johan Nicolai
(Se Weilbach 1947 hvor hun heder Johannesdatter Løngren)

8. Kort 4/10: 21. april 1714 -  er en fadder: stud. skolmester Klas Scavenius.

9.  Kort 5/10: 19. februar 1715 Claus Scavenius og Karen Jensdatters barn: Maria

10: Kort 5/10 - 28. Sept. 1717 Claus Skavenius og Karen Jensdatter's barn: Niels

11: Kort 5/10 - 17. Sept. 1718  Claus Scavenius og Karen Jensdatters barn: Allet Maria.
Faddere: Oberst Gaurmann, Caspar Weilby, Mons. Stocfleth,  Fru justisarius Blexencrone, Frk. Wind.

12:  Kort 5/10. 5. Jan. 1720 Claus Scavenius og Karen Jensdatters barn Margrethe

13: Kort 5/10. ?? Jan. 1721 Claus Scavenius og Karen Lønnegren tvillinger  Cathrine og Christine

14: Kort 7 /10  Watterland - 4.Oktober 1716 Begravet Claus Scaveny barn Norder side. [Maria?]

15: Kort 7/10: Watterland -  [Begravet] 20. april 1719 Claus Scavenii moder - med store klokker.

16: Kort 7/10: 13. Januar 1721 Claus Scavenius salig hustru synder side, med store klokker.

17: Kort 7/10: 21. februar 1721 Claus Scavenius lidet barn, synder side [Een af tvillingerne??]

18: Kort 7/10: 21. januar 1723: Chr. Scaboes lidet barn - med . . . ?? ulæseligt [Karen?]

19: Kort 8/10: 22. marts 1725 : Claus Scaveni lidet barn synder side. [Hvem?]

20: Kort 8/10: En indsat seddel: Maren Jacobsdaatter Scavenius, fri jord, 5. Okt. ?? 1729 Ingen seddel br. rø . .??
[Svært læseligt]

21: Kort 9/10: August 1722: Claus Scavenius og Magrete Mortensdatter's barn Karen, Faddere: ...?? Hr. Skagbo, Peder Gort??, Morten B ?resrs??, kiæreste, Morten Lunds kiæreste. [ Med Claus S. 2. kone]
[Igen: Svært læseligt]

22: Kort 9/10:  13. November 1722: Ole Schabo og Karen Nielsdatter's Scavenius deres barn, kaldet Johan. Faddere: Niels Jensen, w. . .?? færgemand, madam Bra . . ??, mad. Scavenius,

23: Kort 9/10 den 18. Maj 1724: Ole Skabo og Karen Nielsdatter Schaveni barn Johan, Fad: Claus Schavenius, Johannes Trists?? Karen W . .?? formedelst Baltser S . .?? hustru, Rat . .?? Mortensdatter lun ?? B.

Jeg vil være overordentlig taknemmelig for at modtage viden om min 4 x tipoldefar Niels Jensen Scavenius, portrætmaler i Christiania samt om efterkommerne!
Jeg kan nås på e-post.
 
 

Hans søn, Claus Scavenius, samt barnebarnet Johan Nicolai, nævnes i Weilbachs kunsnerleksikon udgaven 1947 Citat: Schavenius, Claus, 1672-1744, Maler (efter navnet at dømme dansk af Fødsel). Forældre: Maler Niels Jensen S. og Margrete Clausdatter Mølschou. Gift 1 ? 1713 med Karen Johannes­datter Lønegren, d. 13. Jan. 1721. 2? 19. Juni 1721 med Magdalene Lund, f. 1695, d. 1765, D. af Skrædder Morten L. 1. S. ejede Gaard og Grund i Kristiania og tog Borgerskab sst. 1714. 1722 gav han Forslag til en Korskranke i Frelsers Kirke sst. og virkede ellers som dekorativ Maler i denne og flere andre Kirker. 1741 var han Hovedmanden for Malernes Klage over Snedkernes og Sadelmagernes Indtrængen i Malerfagét. 1749 fik Enken kgl. Privilegium paa Maling af Ligkister i Kristiania og Forstæderne, efter at Malerne af Medlidenhed med hende havde fraskrevet sig dette Arbejde. R.H. Utr. K. - Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; samme i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 139; Arno Berg: Vår Frelsers Kirke (Særhæfte af St. Hallvard, Oslo 1933), 74, 75, 78. Schavenius, Johan Nicolai, 1713-55 - [ 1755 er ikke dødsår, måske der menes måske at han ikke malede efter det år ], Maler. F. 1713. Forældre: Maler Claus S. (s. d.). og I. Hustru. Første Gang nævnt som Maler i 1735, da han stafferede Korskranken og malede Skyer i Taget i Østre Gausdal Kirke i Gudbrandsdal. Flyttede senere til Trondhjem, hvor han bl. a. stafferede den nye Altertavle til Domkirken (fra 1837 i Vår Frue Kirke) og malede Hovedbilledet, Korsfæstelsen (1744). Ellers er han kendt som Portrætmaler. En Række signerede Portrætter, særlig fra første Del af 1740'erne, fortæller om en selvstændig og ikke ubetydelig Kunstnerindi­vidualitet (Pastor P. Hauning og Hustru (1741, Namsos); Fru Elisabeth Müller, f. Irgens (Oslo); Hans Müller (1742); Sara Horneman, f. Hammond (1744); Margrethe Must, f. Nobell (c. 1750)). Barokkens Stilpræg er endnu fremtrædende, men med svage Tilløb til den Aand, som senere blev Rokokoens. Har sandsynligvis gaaet i Lære hos Faderen. C. Elling antyder, at han maaske kan have lært i H. Krocks Værksted. 14. Aug. 1748 nævnes han blandt Examinati juris med Karakteren ”bekvem”. Han opgives da at være Søn af en ”Skildrer” i Kristiania, oplært ”ved Pennen”, sidste 1 1/2 Aar adjungeret Tolderen i Christiansund. R.H. Kat. for Den historiske Udst. i Trondhjem 1897, Nr. 396-97, 485, 719-22; Joh. E. Brodahl i Dagsposten Nr. 33, Trondhjem, 1918; Carl W. Schnitler: Malerkunsten i Norge, 1920; Ivar Kleiven: Østre og Vestre Gausdal, Oslo 1926,139 f. ; C. W. Schnitler i Norsk Kunsthistorie, II, 1927, 139; C. Elling i Tilsk., 1934 II, 243 f.; Leif Østby i Kunst og Kultur,1935, 237 f.; H. Ostermann: Examinati Juris 1736-1814 (Tillæg til Norsk slektshist. tidsskrift, 1938), 65. Citat slut. Af kirkebogen for Thisted den 28. December 1766 fremgår det at Johan Nikolai Schavenius har været gift:  ”Welb. hr. Cancelli Raad og Byefoged Johan Schavenii frue, frue  bare ham, faddere jomfru Gertrud Lauritsdatter Fog, kiøbmanden hr. Thomas Holst, Sr.  Jens Rasmussen og studiosus Joachim R. . . ?? Fenger." (Hun er gudmoder til barnet Hugo Friederich Bager). Fra ”Examinati Juris” 1736 – 1814: Johan Nicolay Scavenius den 14. August 1748 var til eksamen i København med resultatet ‘Bekvem’ Pract: ’vel forfattet’ – 35 år gammel, født i Kristiania, søn af ”skildrer”, oplært ved pennen, sidste 1½ år adjungeret tolderen i Christianssund.

 
 
 
 
 

Johan Nicolai Scavenius (Schavenius) Her citeres oversat til dansk fra bogen ”Malerkunsten i Norge i det attende aarhundrede” MCMXX Den bedst kendte – og så vidt ses – også dygtigste Trondhjemsmaler i første halvdel af 1700 årene er Johan Nicolai Schavenius. Også hans arbejder har endnu barokkens stilpræg. Ved siden af sine portrætter og sin altertavle drev han samtidig håndværksarbejde.  Første gang vi støder på ham 23. december 1740 i Vor Frue Kirkes regnskaber, hvor han får anvist 36 rigsdaler for at staffere kongestolen, ligesom han 26. Okt. 1741 får 36 rigsdaler  ”for Chorets Afdeeling med det udhugne Arbeide oven over, stafferet og forgyldt, så og Galleriet bagud i Kirken med de tvende Pillarer stafferet” Det er kirkens pragtfulde og i vor tid ødelagte barokinteriør, der her gælder. Det var således for en stor del dekoreret af Schavenius. 1741 – 1743 finder vi ham logerende i domsognets 5. fag nr. 94 hos den før nævnte maler Hans Tegelgaard. Han nævnes da som ”Skildrer hvilken intet af formue besidder” - - en fattig og derhos svag mand, formaar ei videre end den paalagte Kopskat som vil indsamles af Beløb 4 Rdl.” 1744 nævnes ”J. Schavenius Mahler” blandt ”Ungkarle og Leilændinge” med 1 Rdl. I skat. 30. marts 1745 får han 2 rigsdaler 2 ort for at male porten til ”Gamle Kirken”. Hans hovedværk er billedet af ”Kristus på Korset” og den maleriske dekoration af rammen til denne altertavle på domkirkens højalter. At en sådan opgave blev betroet ham, viser at hans anseelse må have været stor.  Som helhed er tavlen vistnok det fineste eksemplar vort land ejer af disse barokkens dekorative yndlingsværker. Den blev 1837 flyttet til ”Vor Frue Kirke”, hvor den endnu kan beundres. Overfor sådan et pragtstykke har man til en begyndelse vanskeligt ved at tro, at det helt og holdent har kunnet udføres herhjemme. Alligevel viser domkirkens regnskaber at den helt er arbejdet af kunstnere som har været bosat i Trondhjem, selv om nogen af dem, måske endda maleren selv, var indvandret fra udlandet. [ Det var han som bekendt ikke, han var født i Christiania 1713, døbt 30. januar 1714 i ”Vor Frelser kirke” som søn af Claus Scavenius ligeledes portrætmaler] 1742 begyndte arbejdet med altertavlen. Snedkeren hed Hendrich Kuhnemann, måske en indvandret tysker. Drejeren Sifvert Erichsøn fremstillede søjlerne, medens den egentlige kunstneriske udsmykning tilfaldt Schavenius som malede billederne og stafferede rammen, og billedhuggeren Jonas Granberg som sørgede for den rige plastiske dekoration med statuer og ornamentik. Tavlen er en prægtig komposition i et stokværk, og med højt attika - lignende topstykke – af den sene baroktype som stræber mod en samlet vertikalvirkning med en enkelt gennemgående søjlestilling, i modsætning til 1600-tallets markerede horisontalopdeling i flere stokværk. Den flankeres og krones af Granbergs fortrinlige profetstatuer, allegoriske statuer og den triumferende Kristus på gavlspidsen. De er i delvis overnaturlig størrelse. Det tilfaldt Schavenius at staffere og marmorere rigt og festligt i den brogede baroks farver, alt rammeværk, søjler og skulptur. Grundtonen er blågrå marmorering samt meget guld – i figurerne stærkt blåt og rødt.  For dette fik han 200 rigsdaler. For selve hovedbilledet, korsfæstelsesfremstillingen, som al indfatningen kun er skabt for at fremhæve, fik han karakteristisk nok kun 24 rigsdaler. Det er signeret ”J. N. Scavenius Pinx 1744”. Da snedker Kuhnemann juleaften 1744 havde været oppe i kirken for at fastgøre de sidste ornamenter og statuer samt fæstne maleriet, og da han havde fjernet de sidste rester af stilladset, kunne altertavlen julemorgen for første gang åbenbare sin herlighed for den undrende menighed. Kun det smalle og nu overmalede predellabillede nederst på tavlen fremstillende nadveren, var først færdigt foråret 1745. Betalingen for dette fik han 18 rigsdaler samt 20 rigsdaler honoris causa [æresbevisning] ”efter de høye og gode herre inspecteures resolution”. Alt i alt kostede tavlen hen imod 600 rigsdaler. Gennem et kobberstik i G. Schiønnings beskrivelse af domkirken (1761) får vi et indtryk af dens virkning i den højgotiske ottekant. Livsfrodig ubekymret om alle slags arkæologisk sygelige stilhensyn har den udfoldet sin brogede pragt som en effektfuld kontrast oppe mellem korets sanke grå buer. Selve korsfæstelseskompositionen kan være lånt fra en 1600-tals nederlandsk eller italiensk mester. Det er vel næppe Schavenius egen.  Den fremstiller Kristus på korset midt mellem stående helfigurer af Johannes og Maria.  Den udprægede barokke stil viser sig i den stærke markering af lys og skygge, og i de nøgne partier, i det kraftige ”sabelsving” i linjerne i Kristi og Marias ben, og ikke mindst i de pompøst folderige draperier. Barok er også de stærkt accentuerte kontraster i farven – Marias højrøde kjortel og ultramarinblå kappe, Johannes grønne kjortel og krebsrøde kappe – og så mellem disse, den nøgne blege kristusfigur, - alt afsat mod en blåsort nathimmel, og som nederst går over i rødt flammeskær.  Formgivningen er fast, med en klar plastisk runding og med lidt hårde sortbrune skygger og konturer.  Alt i alt et dygtigt arbejde med fuldt herredømme over formens og farvens virkninger. Den maleriske stil viser adskilligt slægtskab med Rasmus Teglgaards. Same faste, markerede form, skarpe brunsorte konturer og betoning af lys og skygge går igen i Scavenius’ portrætter.  I den typiske opstilling og dragtskildring, hæver de sig ikke ud over den almindelige vedtagne chablon., [skabelon] men de viser ofte en betydelig mere energisk karakteristik end sædvanlig herhjemme. [i Norge forstås] Stundom kan de give en virkelig indtrængende menneskeskildring. Hidtil er kendt følgende portrætter af alle som er signeret med årstal samt ”J. N. Scavenius pinxit”: Af pastor Peder Hanning og frue Holst, 1741 tilhørende Fru Marie Ellefsen, Kristiania, -  Hans Müller og frue Irgens 1742 og deres børn Hans og Marie Elisabeth Müller, tilhørende aktiemægler Grønn, Kristiania, -  Sara Hornemann f. Hammond 1744 tilhørende godsejer Hornemann, Reinskloster, et meget levende og karakterfuldt, næsten expressionistisk virkende portræt. -  Antonette Møller, 1744, tilhørende overretssagfører Juel, Drammen. -  Sognepræst Hans Horneman, 1744 i Meldalens kirke.  Sorenskriver Andr. Chr. Krog og frue 1744, tilhørende sorenskriver Rambech, Elverum. -  Ukendt, måske sognepræst P. Hanning til Herø? 1744 tilhørende konsul Joh. Sommerschild, Namsos  Usignerede er følgende som af stillistiske grunde vist nok tør tilskrives Scavenius:  Portræt af pastor P. Hatting i Tingvold kirke.  Vincens Müller, findes i 2 lidt forskellige eksemplarer hos postfuldmægtig O. Schmidt, Trondhjem.  Biskop Eiler Hagerup i Domkirken, Trondhjem.  Pastor Hans Grøn, 1755 i Nordlandets kirke, Krisianssund. Scavenius viser sig således som en ligeså dygtig portrætmaler som han i henhold til altertavlen var figurmaler og dekoratør.  Hvor han fra og når født og død ved vi ikke foreløbig. I årene 1740-1744 muligvis også 1755 kan vi påvise ham i Trondhjem og se ham udfolde en frodig produktion, særligt i 1744.  Så dukker han atter sporløst ned i det ukendte. Forhåbentlig vil efterhånden flere arbejder kunne tilbagegives den fattige og forglemte mester, som dog hører blandt de dygtigste og mest karakterfulde af dem som førte penslen her til lands i det 18. århundrede.

---

Fra en norsk webdebat har jeg samlet:

1) HENRIK WRIGHT han var gift med ELSE JUSTDATTER SCAVENIUS. Hun kom fra Brevik-eneste spor er at faren het Just og hadde etternavnet Scavenius.

2) Else Justsdatter Scavenius, født 1/3 1700, død 26/12 1735, var datter av Just Larsen Scavenius og Maren Axelsdatter.
Kilde: Arendals geistlighed, av S.H. Finne-Grønn, 1897.

3) Gjerstad 1713: Ingeborg Tengelsdatter Bjynnustad og Mads Hansen døper sønnen Hans i Gjerstad kirke. Blant fadderne er Johanne Scavenius. Kilde: Gjerstad hefte V s. 693

4) Sitat fra boken ØSTER RIISØER. STRANDSIDERE OG ARBEIDSFOLK av Kjell M. Nilssen (utk. ca. 2000?): ' Henrich Lauritsen Scavenius. Scavenius var kapellan i Gjerstad fra 1695 til 1709, men bodde og virket både i Risør, Søndeled og Gjerstad inntil 1710, da han ble sogneprest i Gjerstad. Han var født 1666 i Stavanger og døde i 1716'.
Scavenius er nevnt flere ganger i boken, og den har også med følgende artige beskrivelse Scavenius selv skal ha ført inn i kirkeboken (Gjerstad kirkebok 1696-1716) i forbindelse med dåpen av hans egne tvillinger: '1702 Riisøer d. 6 februar.
"I den Hellig aands kirche af deris ærværdighed sognepræst Hans Høllen, blefoe hr. Henrich Larsen Scaveni og Johanne Abrahamsdatter Falchis tvillingbørn døbte i det Salige Treenigheds Nafn, hvilche være fødte til denne verdens lius Kyndelsmissedag d. 2 febr. 1702, den første nemblig sønnen blefv fød om morgenen den 2 februar lidt ofver 6 slet eller halv gaaen 7. Datteren i mellem 7 og 8. Sønnen blefv døbt med det nafn Lars, Hvis faddere være: Elen Helmer, Hr tolder Jens Smidtis Kiæreste holt ham for daaben, Else Nielsdatter, Margrethe Rasmusdatter Sambsing, ærværdige Hans Høllen, mons. Isach Giertsen Falch., Friedrich Christian Jensen Schmidt. Datteren blefv døbt med nafn Rignild Johanne, hvis faddere være: Maren Friderichsdatter som holt hende for daaben, Dorothea, Ulrich Buggis, Dorothea Abrahamsdatter Falch, Michel Nielsen Bang, Christopher Winter."

5) Der findes yderligere nogle Scavenius her: http://nermo.org/slekt/index/ind1259.html#I33229

(Muligt linket er dødt)

6) I samme webdebat mener Olav Trydal, Sandefjord at sognepræsten i Gjerstad 1709 – 1716 hedder Henrik Lauritsen Scabo.
Også han kan være ud af Lauridsen-slægten.
-------------------

---

Lejlighedsfund: Skanderborg, Nim, Endelave, Endelave sogn og by, FT-1787.
Christen Scravenius, 47, gift, husbond, sognets degn, Maren Sørensdatter, 56, gift, madmoder,
Wibeke Carl. Christensdatter, 12 år, ugift, deres datter.
(Sandsynligt at ”Carl.” skal være Charlotte]
Degnen er altså  født ca. 1747.
--------
Fundet på Breil’s hjemmeside: Voer-Nim herreder.
Skifteekstrakter.
1105 Afkald 24.4.1771, side 920.
Afkald fra Maren Sørensdatter g.m. Christen Johansen Scavenius, degn på Endelave for arv efter far Søren Andersen i Nebel med 13 års rente.

(Hedder degnens fader Johan Christensøn Scavenius ?)
Desværre er kirkebogen for Endelave brændt, så det er ikke muligt ad den vej at finde hans tilhørsforhold.

----------------------------------- Håndskrevne notater fundet i Rigsarkivet: Venligst tilsendt mig af Carl Guldbjerg

Christen Pedersen Scavenius - 1676 - Han blev 1646 student Fra Københavns skole.
1658 bev han kaldet til Sognepræst i Bjærgby og Mygdal, og der døde han 12/5-1676.
Han havde i nogen tid været kappellan hos formanden, Christen Lauridsen Tværsted, hvis enke Johanne Mortensdatter han som Sognepræst giftede sig med, hun døde før ham.
Hun var søster til Provst Erik Mortensen Kjær i Skørping og Fræer.

------------------- Laurits Christensen Scavenius. 1647 - 1700 Han fødtes i Skagen den 31. dec. 1647 og var søn af sognekappellanen der: Christen Clausen.
Han blev student fra Aalborg Skole 1670 og tog i foråret 1673 teologisk Attestats med karakteren Mediocriter. [Lat: 'Lavt stade' eller 'middelpunkt mellem to yderstader']
1674 blev han hører i Skagen. 1678 blev han huslærer i Ingstrup præstegaard og senere på Bangsbo.
Den 27. februar 1683 blev han Sognekappellan i sin fødeby.
Den 18. Oktober 1684 blev han kaldet som Sognepræst i Gulager og der døde han 1706.
Han var gift med Anna Raunsøe født 1655 død 1722. Hun var datter af sognepræst Mads Sørensen i Faaborg og Vester Nykirke, og hun var enke efter formanden [Den forrige præst i embedet] i Gulager, Anders Spandet. ---------------
Døbt i Frue Kirke Kbh: søndag den 27. April 1806: Victor Balthazar Ferdinand født Februar (dato overstreget)
Far: Justitsråd Peter Hansen Scavenius. Mikkel Bryggersgade 166.
Mor: Birte Marie Lund.
Faddere: Justits. Wivel, justitsraad og borgermester Bang, capitain Aagaard og jomfru Kierbye.
Bar barnet: Jomfrue Ber . . .??
---------
Hans Erik Scavenius døbt i Frue Kirke 2. dec. 1799 fader: Erik Scavenius Drejer, haarskjærer, moderen: Helene Muhl Hansen.

---

Fra Hjorth- Nielsens
"Danske Prokuratorer 1660-1869" Jens Jørgen Scavenius født 27. juli 1787. Exam.jur. (Bekvem vel) 13. Sept. 1793: Prokurator for alle Over- og Underretter i begge riger, Overhofretten - Hof- og Stadsretten undtagne. Havde siden sit 15. år tjent hos Assessor og Laugmand Mejer, og efter stiftets konstitution forestået dennes embede. 24. maj 1805 Sorenskriver i Øst- og Vestfinmarken. 31. aug. 1809 Sorenskriver i Heggen og Frøland. Død 1812.

---