Velkommen til mine tipoldeforældres by:
H E L S I N G Ø R !

Tilbage til: Index 
Opdateres løbende

OBS! Visse browsere bl. andre IE viser ikke siden korrekt.

Vises korrekt i Mozilla Firefox.


Et uddrag af de navne man træffer ved nærmere studier af Olai kirke
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
De ældste præster i St. Olai Helsingør.

Læger i Helsingør 

Byskrivere i Helsingør

Om Pesten i Helsingør

Dele af kirkebogen Sankt Olai kan læses her:

Foreløbig:

Viede nov. 1815 og 1816
 Viede 1817 til og med 1818
Viede 1819 og 1820
Viede 1821 - 1824
Viede 1825 - 1829
Viede 1830 - 1835
Viede 1836 - 40
Viede 1841 til 1845
 Viede 1846 - 1850 
Viede 1851 og 1852
 Viede 1853 til 18. jan. 1856 -
Viede 1856
Viede 1857
Viede 1858
Viede 1859
Viede 1860
Viede 1861
Viede 1862
Viede 1863
Viede 1864
 Viede 1865
Viede 1866
Viede 1867
Viede 1868
Viede 1869
Viede 1870 
Viede 1871
 Viede 1872
  Viede 1873
Viede 1874
 Viede 1875
Viede 1876
Viede 1877 
Viede 1878
Viede 1879 
Viede 1880
Viede 1881 til og med 1883
Viede 1884 til og med 1887
 Viede 1888 - 1891

Døde Mænd i St. Olai sogns kirkebog:

Døde mandkøn 22. sept. 1815 - dec. 1820
 Døde mandkøn 1821 til dec. 1825
Døde mandkøn 1826
 Døde mænd 1827.
Døde mandkjøn 13. Jan. 1828 - 2. Dec. 1831. 
 Døde mandkjøn fra 5. Januar 1832 -  til 24. Dec. 1835
 Døde mandkjøn 4. Jan. 1836 - 29. Dec. 1839.
 Døde mandkjøn 1. Januar 1840 -  15. Dec. 1843
Døde mandkjøn 3. Jan. 1844 - 25. Dec. 1847.
Døde mandkjøn fra 2. Januar 1848 -  til 30. Dec. 1851.
Døde mandkjøn 4. Jan. 1852 -  28. Dec. 1855.
Døde mandkøn 1856 og delvis 1857

Døde kvinder i St. Olai sogns Kirkebog.

Døde kvinder, 1815 - og med 1819
 Døde kvinder 1820 - 1827
Døde kvinder fra 12. Jan. 1828 til 25.  Dec. 1831.
Døde Kvinder fra 6. Januar 1832 til  6. Dec.  1835.

 
 
 Døbte Drenge i Sankt Olai kirkebog

Døbte drenge
27. Aug 1815 -   Dec. 1818
Døbte drenge 1819 og 1820
Døbte drenge
7. Januar 1821 til 20. Aug. 1821
Døbte drenge, 
13.Sept.1821 - 26.Nov. 1824
Døbte drenge
28. Nov. 1824 - 17. Nov. 1825
Døbte drenge
7. oct. 1825 - 11. Sept. 1826
Døbte drenge 
24. Dec 1826 - 30. Dec 1827
Døbte drenge
5. Nov. 1827 - 26. Dec. 1828
Døbte drenge
9. Jan  -  24. Dec. 1829
Døbte drenge 1830 og 1831 Døbte drenge 1832 Døbte drenge 1833
Døbte drenge 1834 Døbte drenge 1835 Fødte drenge 1836
Døbte drenge 1837 Døbte drenge 1838 Fødte drenge 1839
Døbte drenge 1840 Døbte drenge 1841 Fødte drenge 1842 
Døbte drenge 1843 Døbte drenge 1844

Døbte piger Sankt Olai Kirkebog
 
Sct. Olai
Døbte piger 1815 til 14. sep. 1821
Sankt Olai
Døbte piger
13. sep. 1821 til 19. dec 1822
Sct. Olai
Døbte piger
1. jan. 1823 til 25. dec. 1823
Sankt Olai
Døbte piger 1824
Sankt Olai
Døbte piger 1825
Sankt Olai
Døbte piger 1826
Sankt Olai
Døbte piger 1827
Sankt Olai
Døbte piger  1828
Sankt Olai
Døbte piger 1829.
Sankt Olai
Døbte piger 1830
Sankt Olai
Fødte piger 1831
Sankt Olai 
Fødte piger 1832
Døbte piger 1833 Døbte piger 1834 Døbte piger 1835
Døbte piger 1836  Døbte piger 1837 Døbte piger 1838
Døbte piger 1839 Døbte piger 1840 Døbte piger 1841
Døbte piger 1842 Døbte piger 1843 Døbte piger 1844
Døbte piger 1845 

Konfirmerede drenge og piger i Sankt Olai kirke
 
Konfirmerede drenge Okt. 1815 - Okt. 1820 Konfirmerede drenge 1821 - påske 1822 Konfirmerede drenge  1844: Der arbejdes,  projektet forsinket!
Konfirmerede drenge 1848 Konfirmerede drenge 1849 Konfirmerede drenge 1850
Konfirmerede drenge 1851 Konfirmerede drenge 1852 Konfirmerede drenge 1853
Konfirmerede drenge 1854 Konfirmerede drenge 1855 Konfirmerede drenge 1856
Konfirmerede drenge 1857 Konfirmerede drenge 1858 Konfirmerede drenge 1859
Konfirmerede drenge 1860 Konfirmerede drenge 1861 Konfirmerede Drenge 1862
1823 - 1843: Se venligst Arkivalier Online




 
Konfirmerede piger Okt. 1815 - 1820
 Konfirmerede piger 1821 og lidt af 1822

Konfirmerede piger 1848
Konfirmerede piger 1849
Konfirmerede piger 1850.
Konfirmerede piger 1851 Konfirmerede piger 1852 Konfirmerede piger 1853

Her under kirkebogen for St. Mariæ

På det lokale museum, der ligger i en del af "Karmeliterklosteret" der også har tjent som:

"Byens fattiges huus",

er  fremlagt en del litteratur om byen og dens indvånere i de forrige århundreder, - det er gratis at kigge. Adressen er:
Helsingør Bymuseum, Sct. Annagade 36 - 
3000 Helsingør - 
Tlf. 49 28 18 00. (Nyt nummer!)


Sankt Mariæ Kirke.
Tegning af Kristian Kongstad; fra bogen "Helsingør". Se også boglisten til højre.

Opført i slutningen af det 15. århundrede, samtidig med klosterets andre bygninger.
Til venstre ses indgangen til klosteret, til højre muren om Karmeliterhusets have.
Link til:
Blade af St. Mariæ kirkes historie.

Dele af kirkebogen Sankt Mariæ er under udarbejdelse til læsning på din computer: 

Copulerede:
1814 - 1819
 1820 - 1825
 1826 - 1830
 1831-1835
1836 
1837
1838
1839
 1840
1841 
1842
1843
  1844
 1845
 1846
1847
1848
 1849
1850
1851
1852
 1853
1854
 1855
1856 og 1857
 1858
 1859
1860
1861
1862
1863
1864
1865
1866
 1867
 1868

Døde kvindekjøn i St. Mariæ sogn.

Døde kvindekøn St. Mariæ sogn.
4. januar 1814 til 26. December 1824.
Døde kvindekøn St. Mariæ 18. jan 1825  til 6.  Nov. 1827
Døde kvindekøn 1840 - 1845
Døde kvindekøn 1846 -1850
Døde kvindekøn 1851-1855
 Døde kvindekøn 1856 -1860

Døde mandkjøn i Sct. Mariæ sogn

Døde mænd St. Mariæ sogn 
1. Dec. 1813 til 29. Dec. 1824
Døde mandkøn 1862 - 1864
Døde Mandkøn 1838 - 1841
Døde mandkjøn 1842 - 45
Døde mandkjøn 1846  til 1849
Døde mandkjøn 1850 - 53
Døde mandkøn 1854-1857
 Døde mandkjøn 1858 -1861

Konfirmerede i St. Mariæ kirke

Konfirmerede drenge fra 1814 - 1826
 Konfirmerede piger fra 1814 -1826
 - -
 -  -
Her en bogliste til inspiration for den der vil låne bøger om byen på eget bibliotek:
    "HELSINGØR I SUNDTOLDSTIDEN 1426 - 1856." Laurits Pedersen

    "Kaperkaptajn Jens Lind, Manden bag myten" Biografi over Jens Christian Lind - den navnkundige helt fra krigen mod England 1807-14. Udkom i år 2000

    "DET GAMLE HELSINGØR" 1982. - 
    40 interessante artikler skrevet og samlet i en bog af  Af Kenno Pedersen.

    "HELSINGØR OMKRING MIDTEN AF FORRIGE ÅRHUNDREDE".
    M. Galschiøt 1921

    "BIDRAG TIL BYEN HELSINGØRS HISTORIE".

    "DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS BACHE" - Hans søns optegnelser.

    "KRONBORG".

    "SKIPPERE, KLARERERE OG TOLDERE".

    "HELSINGØR TOLDKAMMER".

    "HISTORISKE HUSE I HELSINGØR 1973". - Udgivet af Nationalmuset, - en bygningsregistrant med mange gamle og ny fotos. Indeholder også fine kort over gadeforløb samt beskrivelse af husene og deres ejere.

    "HELSINGØRS BESKRIVELSE 1757"
    En meget interessant bog om Helsingør, fotografisk genoptrykt i 1976 hvori forfatteren blandt andet gør et forsøg på at opklare hvor fra byens navn stammer. Bør læses af alle der interesserer sig for byens historie!

    "KØBSTADSFOLK"  af Anders Uhrskov Hillerød 1965:
    Erindringer af M. C. Holm, Helsingør Skibsværfts grundlægger,
    Ludvig Marius Sophus Østergaards erindringer fra Tikøb Helsingør og Hillerød,
    En arbejderkvinde, Jensine Jørgensens erindringer fra Hillerød,
    Dr. Harboe, Jenny Wesenberg-Lund fortæller, Kay Ulrich fortæller, og Nanna Gandil fortæller.

    "HELSINGØR" Tekst af H. G. Olrik, tegninger af Kr. Kongstad.

    "HUSE I HELSINGØR" 1. og 2.
    Spredte træk af en bygningskultur mellem 1850 og 1950.
    Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Helsingør har udgivet disse.

    "DET FLORISANTE HELSINGØR" Træk af Helsingørs historie 1765 - 1801,
    Kenno Pedersen.

    "Helsingør"
    Tekst af Knud Klem - tegninger af Peter Holm. Et lille skrift med træk af byens historie og forslag til byvandring. 1951 

    "Smaabilleder fra Helsingør"
    Errindringer af herredsfoged Ole Lund.
    Det er fra blandt andre Ole Lund eftertiden har hentet et tydeligt tidsbillede af Helsingør omkring 1850. Kan stærkt anbefales at læses, - hvis du har nerver til det!

    "Stadens Døtre"
    Kenno Pedersen.
    Lille hurtigt læst bog om prostitutionen, de offentlige piger,  i Helsingør. [også kaldet 'De offentlige fruentimmere']
    ISBN 87-88245-20-9

    "Helsingørs Embeds- og bestillingsmænd" af Bøstrup Schultz.
    En bog der sikkert kun findes antikvarisk, men god for den der forsker i byen.

    "Magistrat og borger" af Helle Linde, 1978. Med særlig hensyntagen til forholdene i Helsingør, Roskilde, Næstved og Holbæk.
    Med denne lille bog får man et indtryk af hvorledes nævnte købsteder  fungerede.

    "Stenfiskeren og Kaperføreren CHRISTIAN DANIELSEN i årene før og under Englandskrigene"  et rigtig godt billede af livet og forholdene i område i dette tidsrum. Bogen er udgivet af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske Forening.

Godthaab Glasværk.

I 1848 blev der på Godthaab Strandmark, hvor nu LO-skolen ligger, anlagt et glasværk af en tidligere flaskemager fra Holmegaard Glasværk, W.T. Grandjean.
"Glashytten" som den kaldtes, fik en vanskelig start, idet den brændte allerede det første år.
Efter mange konkurser og genstarter af virksomheden, endte det med at man gik over til at forsøge en produktion af vinduesglas. Den 23. maj 1930 lukkede denne virksomhed, og der har ikke siden været gjort forsøg på egentlig glasproduktion i Helsingør.
"Hele historien" om Helsingør Glasværk kan læses i Kenno Pedersens "Det gamle Helsingør"
Om Slawerne på Cronborg.

Strafarbejde i Danmark var før i tiden ensbetydende med tugthusarbejde eller sagt lige ud: Slaveri.

For at der ikke skal opstå misforståelser må man gøre sig klart at "Slawe" i Kronborg ikke har det fjerneste med datidens "sorte og hvide slavehandel" at gøre, det er blot den tids betegnelse for en forbryder, (stor eller lille) der er indsat til at vedligeholdelsesarbejde på  landets fæstninger, Kronborg, Nyborg, Frederikshavn o.s.v.

Man bør huske at man tidligere ikke havde egentlige fængsler til folk der var på den forkerte side af loven. Måske lige med undtagelse Stokhuset i København. Til midlertidig opbevaring inden dommen, kunne man hensætte folk i rådhusets arrest, hvor en sådan fandtes.

Strafarbejde blev udstået på Bremerholm indtil 1739 - herefter blev slaverne overført til fæstningerne Nyborg, Københavns Stokhus og Kronborg. - Det har været ubeskrivelige forhold som nok ville afstedkomme højlydte protester fra nutidige forkæmpere for menneskerettigheder. Diciplin, renlighed og forplejning har været en mangelvare. Fangerne sad om natten i uopvarmede fugtige rum i "fæstningens kronværk". Det er de rum i siden af Kronværksportens hvælvinger man passerer når man går ind i gården.

Der var to slags fanger: De ærlige, og de uærlige. For at kende dem fra hinanden var de klædt forskelligt, de uærliges fangedragt var i gule og lysegrønne felter, dem kaldte man "Kanariefuglene". De ærlige var i grå og mørkebrun fangedragt. Dem kaldte man for "Hosebåndsridderne" idet de havde een eller to jernbøjler om benene, og ja, - der var sandelig også nogle med brændemærker i panden!

"Kanariefuglene" var "farlige forbrydere", og var beskæftiget med det hårde vedligeholdelsesarbejde på fæstningen, og under konstant opsyn af bevæbnede vagter. Kanariefuglene var således afskåret fra omverdenen, dog kunne de komme i Sct. Marie kirke en gang om måneden, men de var afsondret fra menigheden, - de havde deres egne pladser i skibet bag prædikestolen. Hosebåndsridderne derimod, var i god kontakt med byens borgere, idet man kunne leje en fange som husslave til at gå til hånde i hjemmet. Her blev fangerne behandlet godt, de fik deres kost hos arbejdsgiveren, og som regel faldt der lidt ekstra ned i deres kurv inden de skulle tilbage til fæstningen. En soldat fra Kronborg fulgte med fangen som opsynsmand, og medens fangen spiste hos familien, måtte vagten pænt stå uden for, til det passede ham at sige tak for mad.

Meget mere om dette emne finder du i: "Helsingør i Sundtoldstiden 1427-1857".

Helsingørs historie kan følges langt tilbage takket være arkiverne. Tingbogen, der blev ført af byskriveren, giver et billede af hvordan livet har formet sig, som for eksempel i dette udrag fra 19. juli 1585:

"ligeledes blev det nu idag omtalt og beklaget at stor uskikkelighed findes på kirkegården med folks svin, lam, bukke og andet sådant der indløber, hvilket ikke bør finde sted.
Så meddelte også kræmmer Johan Kypper, at for nogle få dage siden fik at se på kirkegården at nogle løse svin stod og havde rodet i et barns grav ind til det døde lig.
For at da sådan ukristelig skik og utilbørlighed kan afskaffes og forhindres, er nu i dag blevet givet en alvorlig advarsel om at enhver skal holde sine svin, får, lam, geder, bukke og andet kvæg af kirkegården.
Hvis man efter denne dag finder noget sådant der, da skal mester Christen Skarpretter tage det til sig og beholde det som sit eget."

Og fra Stiftmtmanden i Århus arkiv: 1711.  15 August.  

Udskrivning af Barbersvende formedelst Pesten.

Rescr. til Stiftamtmanden: "Saasom disse svage Tider her i vores Kongelige Residentz Stad Kjöbenhavn nödvendigen udkræver et godt Antal Barbersvenne, foruden de der her er til at betjene de Syge", saa befales Stiftamtmanden fra Stiftets Kjöbstæder og Landet at skaffe saa mange Barbersvende som mueligt over til Kjöbenhavn, hvor der loves dem 15, 20, 25 Rdr. efter deres Duelighed, og som de ville lade sig accordere.

Paa Stiftamtmandens Skr. fik han fölgende Svar.

Magistraten i Aarhus: her er kun to Svende, den ene hos "Mr. Samuel Bofein", og den anden er hos "Regimentsfeldtscherer" Anthoni Hardings Kone. Ingen af dem holder Drenge, saa at de ikke kunne miste deres Svende.

Magistraten i Horsens beretter at der i Byen er kun "een Barber, Ægidius Karstens, der holder een Svend, som varter op i Byen, naar Mesteren kaldes paa Landet for at betjene nogen Siug eller en Patient". Da de ikke til Flaaden havde kunnet skaffe en Barber Svend, saa havde de maattet betale 40 Rdlr. i rede Penge derfor.  I det sidst forlöbne Aar var der 3 Chirurger bosiddende der i Byen, men de to, Mester Johan Geert og Mester Daniel, havde taget Tjeneste ved Armeen, hvor de nu vare.  "Saa denne forarmed Bye i saa maader ligesaa slet som i andre Maader er forsynedt".

Magistraten i Randers:  her findes hverken Svende eller Drenge, men kun to halvgamle Barberere er bosiddende, som ikke kunne und-væres.

Herredsfoged Mikkel Sörensen i Randers: i hans Herreder er ingen Barberere.

Amtmand Nansen beretter, at der i hans Amter hverken findes Barberer-Mestere eller Svende.

Grenaa: her findes kun "Een gammel fattig Mand som Er over sinne 80 Aars Alder, hvilchen lidet formaaer eller forstaaer at hjelpe sig self end sige andre" etc.

I Ebeltoft findes kun en gammel Mand, som i sine unge Dage har lært Barber Professionen, men nu ikke længere duer, ei heller lader sig bruge.

Amtmand Gerstorff paa Isgaard:  i hans Amter findes kun den gammele Feldtschjerer Mester Wolf i Rönde[1], som ikke holder Svende.

N. Jensen Byfoged i Mariager melder, at hos ham har der i 8 Aar hverken været Barber Mester eller Svend, "uden en Persoen som lader sig kalde Mester Herman Schomachicus Chirurgius (sic), som

til og fra paa 7 Aars Tid her i Byen og ude paa Landet, hvor hand kan bekomme nogle passienter at curere, som hand vel forstaaer, hand er ungefehr 36 Aar gammel, og haver for 1½ Aar siden gift sig med en stachels lochede Quinde. De haver et Barn sammen, og Qvinden gaaer og betler med Barnet, mens han er en meget liderlig Person og i hans Armod og Fattigdom er meget storagtig! - Denne bemelte Landlöber, som ei haver soeret Borgerskab, eller Byen haver nogen Nytte af for 1 ß aarlig, og ei vil svaere eller agte nogen Ret eller Befaling, loed jeg til mig hente i Dag strax efter at jeg min Ordre bekom, og som hand da kom loed jeg ham læse Brevet, og paa de bedste Maader med höflige Ord, begjærede og bad hannem, at hand vilde paatage sig samme Forretning at betiene, efterdi hand er en arm, fattig Mand, og derved kunde mange Penge fortjene, hvorpaa hand svarede; at hand var ingen Svend, men en Mester i Barberkunsten, og forbandede sig ei dertil vilde lade sig bruge, hvortil jeg maatte svare, at dersom hand ei med det Goede vilde gjöre Tjeneste for saadan en tilbuden hono-rable Gage Maanetlig at nyde, kunde jeg vel paa höie Öfrigheds Vegne ham det befaele, som og det maaske kommer dertil, at hand skal lade sig bruge enten hand vil eller ej, Hvorfor hand da löb ud af Dören og paa Gaden skellede for en Skelm, Hundsvot og slog efter mig med hans Stok, med mange utilbörlige og Trudsels Ord, som jeg med Taalmodighed maatte höre, hvorpaa at jeg haver Vidne af Naboerne, som derpaa hörde, Dersom her var Aresthus, Byesvend og Vægter, som i andre Kjöbstæder er, veed jeg vel hvad Straf saadan eet Menneske burde have, paa det at andre ikke skulle gjöre ligesaa, mens som jeg haver ingen Assistence af nogen her i Byen, maa jeg det med andet mere som her imod mig er passeret - indtil videre lide. Bemeldte Barberer Hermand Schoemacher, burde alligevel at lade sig bruge som een ringe Underdan (undersåt (sic) föed i Helsingöer) saasom at hand dertil findes dygtig nok, og er een Lösgengere og een slem Vofvehals, som baade jeg og andre frychter for, og derfor ynschte gjerne at han kunde komme her fra Byen. Derfor underdanigst ombeder Hr. Stiftsbefalingsmand vilde behage at give sin Befahling til 2de Mænd her i Byen, nembl. Jens Andersen Mariager og Peder Andersen Fældbereder, at De strax bemægtiger sig samme Barberer, og paa en Vogn at bringe hannem til Fusingöe, saa kunde Hr. Etatsraad self see Persoenen, og om Gagen med hannem accordere förend hand gaaer herfra Byen paa Landet, Saasom at han löber her i mellum til og fra".

Amtmand, Etatsraad Jürgen Grabou i Skanderborg melder, at der i hans Amter ingen Barbersvende findes at skikke over.

Byfogden i Skanderborg: Der i Byen er hverken Barbermester eller Svend.

                                                                (Stiftamtm. Archiv).
[Venligst meddelt af H. H. Jacobsen]
------------------------------------------------------------

”Den første, som skød nytår ind”

Nytåret var til at købe i 1800-tallet.

”Det var føst i slutningen af 1800-tallet, at fyrværkeri blev til at købe  for menigmand. Indtil da havde man klaret sig ved at fyre sin bøsse af, og skyde op i luften. Den første privatmand, som man med sikkerhed ved har skudt nytår ind, var skræderen Christen Simmensen, der boede i Helsingør.

Nytårsaften 1667 havde han ”for sin egen dør” og efter ”gammel Maneer” skudt nytår ind til ære for ”hans kongelige majestæt og det kongelige Arvehus”. Efter skyderiet blev Christen arresteret af en sergent og to soldater, og slæbt afsted uden at få lov at tage sine sko på.

Han måtte drage af med en tøffel på den ene fod og en sko på den anden. Den 2. Januar 1668 mødte han op på rådhuset og klagede over affæren. Han var blevet slæbt op på slottet, hvor en kaptajn befalede at han skulle sættes på træhesten. Og der sad Christen så i halvanden time ”med en kule om benet”.  Sådan kunne man ikke behandle en borger i Helsingør.”
Venligst fundet og meddelt af Claus Christiansen.